tirsdag den 27. maj 2014

"OFF DAY".. og hvordan den bliver bedre


Kære yogi, 
velkommen til dagens (en smule forkølede MEN glade) indlæg.  

Overskriften hedder "OFF DAY"... og hvordan den bliver bedre, fordi at sådan én har jeg idag og da jeg fandt ud af, at jeg kunne bruge den til noget konstruktivt, blev jeg meget glad. bloggen her er ikke en personlig blog som sådan, dog synes jeg at min dagligdag og yogaen er et af samme stykke, og den måde jeg takler en træls dag på er utroligt højt influeret af min yoga praksis - læs med og hør hvordan!  

Hvad er en OFF DAY? 

 En OFF DAY for mig  vil sige, at jeg har haft en af de dér dage du ved, hvor man er lidt syg, men ikke syg nok til at blive hjemme, og hvor man bare føler sig tung i kroppen, træt, ugidelig og irritabel. Det var ikke særligt sexet, hverken for mig eller mine klasse kammerater henne i skolen, så da jeg kom hjem, satte jeg min mobil på "forstyr ikke" og så begyndte jeg at reflekterer. Det er blandt andet disse refleksioner du kan læse om: 


  • Hvordan hjælper yoga mig, når jeg føler mig syg og psykisk træls til mode?
  • Koble af, følge mine instinkter og bare være - men hvordan? 
  • Hvad er mine RED FLAGS?

I think he also know the feeling!


Yogaens positive effekt på "OFF DAYS" 

Jeg har med tiden erfaret, at yoga og meditation har en utroligt positiv effekt på de her dage, hvor alting bare er lidt mere surt. Igennem yogaen er jeg blevet bedre til at "mærke efter hvad og hvor der sker noget i min krop, lytte til den, og ikke handle på mine tanker om hvor doven jeg er" 

Essensen i det her er, at jeg via min bevidsthed bevæger mig VÆK fra hovedets tankestrøm som siger (og nogle gange råber): 

"Ej din tøs, du kan godt træne i aften, det er bare en lille hoste og lidt snot - nu skal du ikke aflyse igen, det gør du i øvrigt alt for tit, vil man frem i livet, kan man ikke have en OFF DAY - det har du også alt for tit"  

og NED I MAVEN for at mærke efter, og den siger: 

"MALENE, sæt dig ned og tag en dyb indånding - måske indtil dit åndedræt er helt roligt. Nu mærk efter - hvad ville føles godt at gøre for dig selv, dit humør og generelt din tilstand. Husk du skal mærke efter, ellers er det endnu en handling og så bliver det ikke bedre. Vær med det der er."

Sommetider ville jeg ønske jeg havde lyttet noget mere til min mave før i tiden, for den har jo virkelig fat i noget. Hvad tænker du? Lytter du også til din mave? Jeg er sikker på, at du også selv kan relaterer til mange af de tanker og følelser jeg har haft idag, og måske i kan du give nogle gode råd til, hvordan du forkæler dig selv, eller hvordan du håndterer det? Jeg vil meget gerne høre det, så endelig kommentér og fortæl.  




Masser af koldt vand og røgelse er godt til at forkæle sig selv og hygge om sig selv. Nogle gange kan små ting gøre en stor forskel, især hvis vi er taknemmelige og bevidste om det. Så skal der pludseligt ikke så meget til, før man egentlig føler sig ok tilfreds. 


P1 radio, hjemmelavet øllebrød og refleksioner skrevet på papir 

Nu vil jeg gerne fortælle om, hvordan jeg fik mig selv ned i gear og sørgede for at mærke godt efter i kroppen. Det kan være meget svært for mig at gøre, faktisk. Jeg er iværksætter, har et krævende studie, spændende projekter på side linjen, en kæreste i Århus (jeg bor i Odense) og ja - den sidste tid har der bare ikke været plads til at være syg. En netværksforbindelse forklarede mig sågar at der bare ikke findes "off days" i hendes verden - det fungerer bare ikke for virksomheden, for der skal leveres, hver gang. Det er også en vigtig og fin pointe, men samtidig skal grænsen også kendes - det tror jeg bliver helt essensielt for mig i min fremtid, ellers bliver jeg syg af stress og det vil jeg virkelig ikke.  

Så hvordan taklede jeg den her dårlige dag? 

Jeg kom hjem fra skole, og så satte jeg mig i min sofa og kiggede lidt ud i luften uden at registrere noget... observerede tanker, følelser, fornemmelser uden at forholde mig til dem. Så kunne jeg mærke, at jeg egentlig var ret sulten, og, fordi jeg elsker at lave mad og stresser meget af ved det, så besluttede jeg at lave hjemmelavet øllebrød. En nem, billig, lidt sød med ikke for meget, simpel ret. Øllebrød minder mig om min barndom, og jeg har altid godt kunne tænke mig at lave det fra bunden af - så i dag blev dagen. 






Den dejlige lune øllebrød var virkelig skøn til min ømme hals, og det smagte virkelig himmelsk - jeg tror mine bedsteforældre ville blive stolte af mig, hvis de smagte den. Vil du gerne have opskriften, så smid en kommentar til mig, så skal jeg ligge den ind <3 Ps. Jeg har brugt rismælk fordi jeg synes det smager så dejligt, og fordi jeg spiser overvejende vegansk - nogle gange vegetarisk (lytter efter min krop) ;-) 

Imens jeg spiste den varme grød, så lyttede jeg til P1 - det kan få mig i en slags meditativ tilstand at lytte til noget så nørdet som "videnskabens verden"... men ærlig talt, det er simpelthen så fedt, for det tager mig rigtig langt væk fra dagligdagen at høre om, hvad hjerneforskerne går og brygger på. Efter det lyttede jeg til et gemt podcast fra "sundhed på P1", hvor  Karen Pallisgaard (Selvstændig journalist & yogaspecialist ) fortalte om hendes nye yogabog  "yogabogen". Måske du har læst den? Jeg har i sinde at købe den, især fordi Karen inspirerede mig meget da hun fortalte om bogen. Det er en bog baseret på personlige erfaringer og et meget højt fagligt niveau, og i min optik er det en meget optimal cocktail!



  Vil du læse meget mere, så besøg karens flotte blog på http://begynderyogabloggen.dk/ - du kan også købe bogen (den står meget højt på min liste over forkælelses ting, og must haves) 

At skrive mine tanker ned, får dem på en måde ud af kroppen: 

Afsluttende men ikke mindst, koblede jeg af ved at skrive mine overvejelser ned omkring: hvorfor er du egentlig i det her dårlige humør? hvad er det for nogle tanker og følelser som er på spil? kan du sætte konkrete situationer på? Jeg ved godt det lyder meget terapeut agtigt, det er det også, og jeg synes det virker godt for mig. Det er guld værd at reflekterer og samtidig observerer, hvordan jeg egentlig havde det med at svare på det spørgsmål. Sandheden er at det lettede helt ekstremt, så meget at jeg fik det en hel del bedre i kroppen - og der kom en slags klarhed og ro, ratløsheden var ligesom væk. Udover at arbejde kognitivt med mine tanker, så skrev jeg også en masse tanker og ideer ned, og ja, løs min kreativitet flyde frit uden at tænke specielt meget over, hvad meningen med det jeg skrev var. Det var enormt befriende. I morgen skal jeg til coach, og jeg tænker at jeg vil vise hende mit arbejde. Det aller aller vigtigste for mig var at finde ud af: hvad er mine RED FLAGS? Og hvordan kan jeg så agerer, når jeg kan mærkede at de er ved at blive aktiverede? Jeg fandt ud af, at for mange opgaver på for lidt tid gør mig dårlig, samt for mange tunge samtaler samme dag. løsningen på det var, at jeg hver måned skal have 1-2 "degital detox", hvor jeg er helt ude af kontakt med den digitale omverden. Derudover skal jeg lytte til dejlig musik, lave noget kreativt eller måske læse i en god bog. Har du strategier? hvis du har, hvordan virker de for dig?

Jeg vil til sidst sige: TUSIND TAK FORDI DU LÆSTE MED! Jeg er evigt taknemmelig, og jeg håber du har fået lyst til at kommenterer, give mig feedback etc. det er hjerteligt velkomment. Nu er jeg på vej i seng, og faktisk er jeg rigtig glad (stadig forkølet) men glad. 

Namaste, 
Malene  












































Ingen kommentarer:

Send en kommentar