søndag den 25. maj 2014

YOGA DAYS I ÅRHUS 2014


Hej yogi og hjertelig velkommen! 

 I en lang periode har jeg ikke rigtig haft lysten eller energien til at skrive på bloggen, men det sidste halve år er jeg virkelig spiret, for alvor. Da jeg deltog i yoga days denne weekend i Århus, kunne jeg mærke i maven at jeg var blevet klar igen til at dele, og det føles fantastisk.. fantastisk at få det lille skub som skulle til. Jeg er meget taknemmelig, for det betyder  at jeg igen kan fortælle jer kære læsere om, hvad jeg elsker allermest (udover min familie, kæreste og chokolade) - nemlig yoga, meditation og alt der imellem! Der sker utroligt mange spændende ting i mit liv derudover, som jeg også har masser af energi og lyst til at fortælle jer om. Men først og fremmest; YOGA DAYS!  

Måske du også var til yoga days i år og havde ligeså dejlige oplevelser som jeg? i så fald må du meget gerne kommenterer og fortælle mig om det.

Rigtig god fornøjelse <3 















Dette års yoga days banner! Et skøn yoga event, som ikke mindst er gratis, men også fyldt med utroligt meget spændende og varieret undervisning, leveret af dygtigere lærere fra hele landet.

Hvad er yoga days egentligt og hvem har arrangeret det? 


Yoga days har en lille blog , som jeg den slagterhund jeg nu engang er, har været inde og fiske lidt på. Det beskrives på siden, at "Yoga Days er et frivilligt projekt, som ikke ville være en realitet uden ildsjæle og masser af frivillige timer – samt støtte fra: Råbar, Tao Design, City Yoga, Yoga Collective, Joyful Yoga, House of Harmony, Fo- Aarhus."
Endelig tjeck siden ud her: http://yogadaysaarhus.wordpress.com/ og læs meget mere om de forskellige arrangementer, yogaformer, meditationer osv. Programmet for dagen var spækket med en bred vifte af forskellig former for yoga, tilbudt af en ligeså bred vifte af undervisere, som kom fra hele landet. Programmet strakte sig over hele dagen, og jeg og en af instruktørerne talte om, at de sagtens kunne have strukket eventet over 2 dage.. Jeg kunne sagtens have set mig selv slå et lille telt op, spise Rå Bar ud af huset og dyrke yoga indtil jeg ikke kunne mere! Det havde været fantastisk! Nå, men som du kan se, var der et virkelig bredt udvalg.  


Med videre blev eventet afholdt i det grønne område ved "rå bar" som er en meget lækker raw food restaurant.  Udenfor Rå Bar på de hyggelige grønne områder,  var der opstillet forskellige boder med yoga gear og tøj, meditationspuder, næseskyllere osv. man kunne shoppe. Nogle af yoga timerne foregik også udenfor i det gode vejr, bla. familieyoga som jeg af gode grunde ikke deltog i, da jeg ikke har børn - men mange andre glade deltagere var med, små som store. De 2 timer jeg deltog i foregik i "lille sal på 2 sal" ovenpå Rå Bar, og så god undervisningen var, tror jeg sagtens de kunne have være afholdt i den noget større sal som var nedenunder.   

Inden jeg fortæller videre om " zensitiv yoga" som jeg prøvede for første gang på yoga days, vil jeg liiiiige viser jer en dejlig ny rem jeg købte i en af boderne. Den kunne også fås i blå og boden tilbudte også nogle andre slags remme som var en fin elastik med håndmalede perler på. Det var rigtig svært at vælge synes jeg, men til sidst bestemte jeg mig for den lilla (jeg elsker lilla). 

 Jeg brugte den for første gang idag, da jeg skulle hjem fra dagens arbejde i "hotten" (nordisk hot yoga).. se den lige: 









































 Den passer perfekt til min lækre hot yoga måtte, så jeg er en glad lille yogi, og jeg ser frem til at spankulerer rundt med måtten på ryggen! 

Et par billeder af skønne Rå Bar skulle også være på sin plads: 




































































Som i kan se, satte RÅ BAR den helt rette stemning til masser af yoga, love og hygge og ikke mindst en masse glade mennesker! Jeg har en mission om at spise frokost dér meget meget snart. Jeg LOVER at skrive om det, i søde læsere skal ikke gå glip af noget ;-)




Zensitiv yoga ved Lene Borresen 

Om Lene: 
Lene er uddannet ved Sattva yoga i København, og er den eneste i Danmark der er uddannet  Traume Sensitiv Yoga lærer fra USA. Hun har været med til at tage initiativ til yoga days
.
 Ovenstående er kun en alt for lille bid, så jeg synes i skal gå ind på hendes hjemmeside http://www.zensitivyoga.dk/ og læse en masse mere om hende, samt hendes undervisning. 


Lene Borresen - et fint selfie af en skøn yoga, som jeg glæder mig meget til at møde igen. 



Malene til zensitiv yoga: 

Jeg var en smule forvirret, for jeg havde glemt at låne en yogamåtte og derfor fik jeg utroligt travlt - det lille hyggelige lokale blev hurtigt fyldt op med forventningsfulde og glade mennesker, ligesom jeg selv (typisk når man er kommet i god tid, og så skal skynde sig hele vejen ned fra anden sal, leje en måtte og hele vejen op igen). Heldigvis lykkedes det mig at få både måtte og plads, og inden vi giv igang med selve yogaen, fortalte Lene, timens underviser, os om temaerne i Zensitiv yoga. Det var 5-6 ord f.eks. "nuet" og så fik vi beskrevet tankerne bag yogaformen og at det er en form for yoga, som stammer fra amerikansk forskning omkring, hvad det egentlig er yoga gør ved vores krop - altså, hvad det er som yogaen gør for os fysisk og psykisk. Det var dejligt at få en tydelig og meget let forståelig forklaring og mit hjerte gav et lille ekstra hop af glæde, fordi det er så dejligt at der kommer mere og mere forskning i området, som gør det "validt" som man kalder det i fagsproget (troværdigt).  

Da timen startede havde jeg et helt klart billede af, hvad det var der skulle ske og hvad det var jeg skulle føle og mærke efter - men det viste sig at jeg slet ikke vidste, hvad det var jeg skulle til at opleve. Nu hvor jeg skal beskrive de her oplevelser jeg havde, må jeg indrømme at det er svært, for jeg blev meget rørt af min indre dynamik jeg gav mig selv lov til at føle - hvordan mit hjerte slog, hvordan mine arme bevægede sig som fjer, hvordan jeg lod mig føre efter mit åndedræt... og hvordan jeg havde lyst til at flygte ud af lokalet. Det lyder dramatisk, men sagen er, at jeg virkelig kom i kontakt med nogle ting indeni mig selv, som jeg igennem yogaen bare var i - der var ikke handle i det, der var væren og ligemeget hvor erfaren man er i yogaen, så oplever jeg oftere og oftere den her dybe samhørighed og dybde og utrolige ro, så snart jeg giver mig selv lov til bare at være i den her indre smerte. Det er den ro jeg kan tage videre med mig i min dagligdag, når jeg står overfor diverse udfordringer, store som små. 

Lenes energi var rigtig dejlig og meget yin; let, fin, feminin, venlig og blid - energi som jeg følte fylde mere og mere isedet for smerte, bekymringer, angst, depressive tanker og hvad jeg ellers havde af bras i min krop og tanker. Det var en langsom process og det krævede stor koncentration og selvkontrol at "være i det" men det er netop det som er det smukke, og der hvor vi virkelig kan lære noget om os selv, og den måde vi egentlig har det.  

Timen var teknisk ganske simpel, med få stillinger som havde en fin balance imellem yin og yang energi (maskulin og feminin energi) men jeg var udfordret, for imens jeg følte efter, var jeg også utroligt meget i flow i mint åndedræt og jeg observerede, hvordan det blev hurtigere og hurtigere, og det gav mig lyst til at gispe og bryde flowet. Men jeg gjorde det ikke, jeg vandt over mit sind som sagde "skynd dig nu, træk vejret, du skal videre til det næste nu, de andre er langt foran dig"..  Det er jeg faktisk vildt stolt over, og følelsen jeg havde i kroppen var meget fredfyldt og smuk, en følelse af at være kommet en smule tætte på mig selv og kommet mere i harmoni med mig selv.

Lene er indehaver af "zensitiv yoga" og har et hot yoga studie i Silkeborg, hvor undervisningen foregår. Du kan læse meget mere om hvad der tilbydes, hvor studiet præcist er, de forskellige yogaformer osv. inde på hjemmesiden linket til for oven.  Selvom jeg bor i Odense er jeg ret sikker på, at jeg vil besøge det meget snart og opleve mere skøn, livsgivende og dybt transformerende yoga. Det er den slags yoga som virker heelende, som virker utroligt mild men samtidig udfordrende - har du mulighed for det, så tag på en time. 

Jeg håber du har nydt denne ugens indlæg, og har du nogle spørgsmål, kommentarer eller en hel tredje ting, er du hjertelig velkommen til at skrive en kommentar herinde. 
Det har været en fornøjelse at skrive om den her dejlige oplevelse <3

Namaste, Malene 










  










Ingen kommentarer:

Send en kommentar