Kære yogi, hjertelig velkommen til min blog.
I lørdags holdt jeg afskedsfest, hvilket bare var så hyggeligt og sjovt ikke mindst. Alle mine bedste venner, veninder samt familie kom og jeg kunne ikke have ønsket mig mere. I skal ikke snydes for et billede fra min fest. Her ser i mig, med min hjemmelavede lagkage (med selvopfunden opskrift), som var med chili chokolade og chai - MUMS! Den fik meget fine anmeldelser, og jeg var også godt tilfreds.
Mig i min nye kjole, udstyret med nylavet lækker lagkage, til min "Fødselsdags og afskedsfest" .
Rigtig god fornøjelse,
Namaste
Hvordan startede Indien eventyret egentlig?
En tilfældig hverdag dag i oktober sidste år, tog jeg en spontan beslutning og tilmeldte mig et yogalærerkursus i Indien. Jeg har aldrig været en af dem, som rejste verden rundt og tynd efter gymnasiet, og jeg havde længe haft en følelse af at jeg trængte til noget nyt, et eventyr. Der var ikke så meget at rafle om, for jeg havde en den her klare fornemmelse omkring, at det var det helt rigtige at gøre og heldigvis havde jeg også råd til det.
Den dag i oktober er ved at være 9 måneder siden, og idag er der præcis 4 dage til at jeg skal rejse - er det ikke vildt? Jeg kan ikke helt selv fatte det. Jeg har kæmpet mig igennem en masse praktiske ting som skulle ordnes sideløbende med studie, og øvrige liv. Jeg synes helt sikkert at det har været stressen, bøvlet og besværet værd, men hold da op det var hårdt her til sidst, hvor jeg havde en meget krævende eksamen og rejseforberedelser samtidig. Der kan godt være en del flere ting end man lige tror, og den lektie har jeg helt afgjort lært.
Du kan se, at de her mega lækre og ikke mindst hjemmelavede trøfler ser forskellige ud og det er der en helt særlig grund til...
Min kæreste og jeg læste til eksamen sammen og hver gang en af os havde læst hhv, 5-10- og 15 sider måtte man få en trøffel! Dem med chokolade var 15 sider værd ;-) Det var en af mine mange metoder til at holde humøret oppe da eksamenslæsningen stod på.
Mine forberedelser fra start til slut:
- Finde en passede uddannelse (skulle være i Indien, god pris, gerne høj intensivt). Jeg fik anbefalet denne uddannelse af min gode veninde Jannie, som også selv er uddannet dernede og sidenhed har hjulpet med at undervise på uddannelsen.
- Betale depositum til uddannelsen
- Købe fly biletter, hvilket jeg allerede gjorde i december. Jeg kom af med omkring 5300 kr. for biletter T/R til Indien.
- Arrangerer at blive hentet ved flyet i Bangalore hvor jeg lander kl. 01 om natten den. 8 juli. og så har jeg netop i denne uge modtaget en liste over de andre kursusdeltagere, hvor jeg skal følges med 2 af dem fra lufthavnen til Mysore. Den ene er en dansker og den anden er amerikaner.
- Fornye mit pas på kommunen
- Visum som skulle sendes og godkendes - dette var en lang og en smule nervepirrende proces, men det lykkedes (Skulle du sidde og have brug for et par gode råd til din visumsøgning, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herinde. Ellers skal du være opmærksom på de nye regler og tilføjelser som er kommet omkring at søge visum.)
- Forsøge at have styr på mit budget, og have styr på valuta - til dette lavede jeg et word dokument, hvor jeg skrev alle udgifter ind og regnede sammen.
- Anskaffe valuta. Dette har faktisk været lidt en jungle for mig, for jeg kunne både vælge at bruge dollars dernede, euro og deres penge som hedder rupees. Jeg betaler kurset med euro, og hvis jeg skal shoppe finder jeg en lokal ATM, sådan jeg kan få rupees. Jeg kunne også godt have haft dollars med derned, men jeg kunne faktisk ikke nå at købe dem af banken i tide (det er først indenfor de sidste 2 uger jeg har vidst hvor meget jeg præcist skulle bruge, og skulle lige klare en eksamen i fredags) - så jeg havde andre ting i tankerne end dét.
- Lavet PDF med alle mulige gode informationer til min familie og nærmeste venner. På den måde føler de sig mest sikre, og jeg skal ikke hele tiden svare på de samme spørgsmål ;-)
- Lave kopier af mit pas og visum som både skal med til Indien, OG ligge herhjemme just in case at det skulle blive væk dernede
- PAKKE!Netop det her punkt har jeg også tænkt meget over, for, hvis det stod til mig ville jeg bare have en håndbagage med, som skulle indeholde mine vigtigste vædigenstande, lidt tøj etc. og så ville jeg købe resten nede i Indien.Jeg er dog blevet en del klogere siden de tanker, og jeg har fundet den fineste lille kuffert, hvor alle mine ting sagtens kan være. Så kan jeg have de vigtigste ting i hådbagagen sammen med den lækre madpakke som jeg planlægger at lave - disse forberedelser skriver jeg om i morgen i indlægget "vegetarisk rejsemad" og i overmorgen, hvor der skal laves en masse masse lækker (og grøn) mad som skal med på den lange rejse til Indien.
Her ser du den grønne kogebog "green kitchen stories", som jeg vil bruge opskrifter fra når jeg skal lave snacks og mad som skal kunne strække sig på min rejse, som starter i Kastrup kl. 9. 35 om formiddagen til kl. 01, hvor jeg lander i Bangalore. Derudover kan du se min elskede yoga anatomi bog, som jeg har siddet klistret til de sidste par dage, og sidst men ikke mindst min virkelig flotte lækre dagbog, som jeg fik af min morfar i gave i lørdags. Jeg har allerede griflet løs i den, og familie og venner har skrevet hilsener i den. Den bliver min dagbog nede i Indien, og jeg synes den er helt perfekt <3
Andre ting, so, kan være nyttige i sin forberedelse:
- Forberedelse ved at læse på diverse rejseblogs, og samtale tråde på nettet, hvor der blev talt alt fra valuta, til mad, til at finde rundt i Frankfurt lufthavn.
- Fundet og downloadet en dødsmart APP til Kastrup lufthavn, som hjælper mig med at holde styr på afgange osv.
- Fundet en APP til Frankfurt lufthavn, som har en gsp funktion, hvilket er utroligt dejligt når man er alene i Europas største lufthavn og er noget skidt til at finde rundt (jeg har præsteret at fare vild i den del af Odense, som jeg bor i, som er rimelig lille)
Mine bedste råd omkring at blive klar til turen - hvad skal jeg have styr på, hvad skal jeg købe, hvordan gør jeg tingene lettest for mig selv osv.
- God tid er alting en god ting, når sådan en tur skal planlægges. Får du i god tid tilmeldt dig, og betalt depositum og eventuelt mailet til stedet om de ting du kunne være i tvivl om, kan du koncentrere dig om ting som: PAS, FLYBILETTER, ØKONOMI
- Print stedets orinentations guide ud, og læs den grundigt. Den er dit springbræt til andre ting som der skal være styr på, og ordnes. Det kan være sådan noget som muligheder for ekstra overnatninger på stedet, transport til og fra lufthavnen, muligheder for shopping og sightseeing
- Vær struktureret og arbejds via en plan, sådan du har overblik over de ting du måske mangler og de ting du skal have gjort
- Hav tålmodighed og vær grundig, især når det kommer til dit visum. Du kan læse alt du har behov for at vide på den indiske ambassades hjemmeside, hvor du også udfylder den elektroniske visum formel, som skal printes ud og sendes sammen med nogle andre specifikke dokumenter.
Det var alt for nu kære læser, og jeg vil sige tusind mange tak fordi du læste med idag. I morgen vil jeg som sagt skrive et indlæg om den mad jeg laver til turen, og jeg lover der vil være masser af lækre billeder ;-) Du må endelig huske, at du til hver en tid er velkommen til at kommenterer mine indlæg, komme med indput etc.
Kan i have en fantastisk torsdag, vi skrives ved i morgen.
Namaste,
Malene