onsdag den 6. november 2013

Myte 3



Myte 3: Man skal tømme sit hoved for tanker



De fleste danskere i dag lever et travlt liv, og når der skal hentes børn, laves mad, trænes, snakke med venner og familie, have tømmermænd, passes skole eller arbejde og gøres rent, ja, så er det for det meste en fordel at være et par skridt foran i sin "indre kalender". Vores hjerner er aldrig stille, faktisk har vi altid en form for indre dialog i gang, hvilket er helt almindeligt.  Derfor er det slet ikke en mulighed at "tømme hovedet for tanker", pga. den her helt naturlige og almindelige indre dialog.

I yoga skal man altså ikke tømme sit hoved for tanker. De er en naturlig del af dig, og tankerne vil altid være der lige meget hvad man gør. Man vil altså helt naturligt opleve, at tankerne larmer og hele tiden fører ens opmærksomhed hen på den indre kalender og det du skal nå, og gerne vil nå. Nøglen er, at man kan lære sig selv at have opmærksomheden og bevidstheden på nuet, og ikke tankerne din hjerne fortæller dig at du lige skal behandle f.eks. "Har jeg nu slukket mit glattejern", eller "Ih, jeg kan slet ikke nå at skrive opgaven færdig til i morgen", "Jeg burde tabe mig, jeg har taget på over julen". Der findes bøger om "mindfull eating" og øvelser hvor man skal foretage sig noget man virkelig hader f.eks. at vaske op, og så prøve at ligge mærke til ALT ved det. Sæbeboblerne, det varme vand, duften!  

 Jeg vil rigtig gerne give jer dejlige læsere nogle rigtig gode og simple teknikker,  til at lede jeres tanker og følelser - til at rumme dem, uden at afvise dem på nogen måde. I har sikkert prøvet at skubbe jeres tanker væk, og det er sindssygt frustrerende når de bare kommer igen og igen. Jeg giver jer teknikkerne i næste uge, hvor jeg ugens tema er meditation. Jeg vil give jer konkrete øvelser om at "putte tankerne hen i hjørnet", og øvelser som hjælper til at øge bevidstheden.

 At føle angst og stress er en del af vores ur arv

 Da vi var urmennesker, levede vi i grotter, lavede mad over bål, slæbte hinanden ved håret, slog med køller , jagtede farlige dyr - så det var alt i alt en rigtig god ide at have øjne og øre åbne på alle tider af døgnet, simpelthen for at overleve. Derfor er det en naturlig del af os, at være i et form for alarmberedskab i mere eller mindre grad hele tiden. I dag er vi slet ikke så pressede som i urtiden, men vi oplever stadigvæk en kraftig reaktion af adrenalin etc. når vi finder os selv i pressede situationer. Derfor kan vi gå ned med stress, ved ganske enkelt at leve vores liv som vi gerne vil have det, hvor vi ræser derudaf med 10000 km i timen. Så husk at geare ned og passe på dig selv <3  


Så kære mennesker, jeg håber myten er aflivet og hvis i har eventuelle indvendinger så må i heller end gerne skrive til mig på facebook eller kommenterer her på bloggen.



Ha' en fantastisk aften! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar