lørdag den 31. maj 2014

Et indlæg inspireret af spirituel vejleder; Eckhart Tolle


Hej kære yogi og velkommen til dagens indlæg!
Efter min dårlige dag jeg havde i sidste uge, begyndte jeg at tænke. Jeg var en smule forkølet, men derudover havde jeg ingen grund til at være i dårligt humør - men hvorfor var jeg det så?? Sandheden er at de dårlige vibes kom fra mig selv. For at blive klogere på hele den her tanke om " at det dårlige kom inde fra mig selv" søgte jeg hjælp hos en meget inspirerende og dybt facinerende person, ved navn Eckhart (ET). ET er også det man kalder "spirituel lære" (ligesom Dalai Lama) - dette forklarer jeg hurtigt hvad er senere i teksten.  Efter en veninde introducerede mig for ham, har jeg brugt en del tid på at lytte til hans podcast, og jeg har ønsket mig hans bog "The power of now" i fødselsdags gave. 

Så hvad lærte Eckhart mig om lidelsen der skabes i mit liv? Læs med, og lad dig inspirerer. 

I dagens indlæg giver jeg dig: 
  • Eckhart Tolle, spirituel lære; The three modalities of awakening 
  • At gå på græsset i bare tæer, bare engang imellem 
  • Opskrift på lækker og sund smoothie, som er boostet med grøntsager og frugt
  • Til slut: en lille teaser til søndagens indlæg 
Rigtig god fornøjelse. 

Namaste, 
Malene  


Her ser i Eckhart Tolle bukke i namaste.  


Hende her kender i godt, det er den gode Oprah, som jeg egentlig altid har synes er meget sympatisk at lytte til. 


Det her er mit farvoritbillede, og jeg bliver ret rørt af at se det. Dalai Lama er en stor inspiration for os alle <3 

The three modalities of awakening: 

De 3 modaliteter som ET taler om, er: Accept, nydelse, og entusiasme. 

Det som er essensen omkring de 3 modaliteter er, at når de er tilstede i de ting vi foretager os i løbet af dagen (fra det mindste til det største), så er vi i nuet eller som ET kalder det "in alignment with the present and yourself". Det som skaber lidelse i vores liv er, når ingen af de 3 er tilstede fordi der skabes en ubalance. De 3 modaliteter kan rangeres i "niveau af energi", fordi vi bringer energi i alt hvad vi foretager os. 


Modalitet 1: Accept 

Eksempel på accept i en situation: Dit dæk punkterer en aften, og det regner voldsomt da du skal skifte det. 


-  Mærk efter, hvilken energi der er i kroppen og accepter det
-  Accepterer du det og situationen som du er i, vil oplevelsen blive meget bedre fordi du er, med det der er. Det handler også meget om den energi og bevidsthed vi bringer til nuet for accepterer vi, vil flow kunne forekomme og nuet vil blive værdsat både fra os selv og for andre. Kommer du hjem til din familie, og har været rigtig sur over det flade dæk, vil det gå ud over dem.  

Pointe: 
- Accept det du gør, eller lad være med at gøre det. 
- SKAL man gøre noget, handler det om at fortælle sig selv at man tager det VALG at skabe lidelse - og på den måde accepterer man, fordi man er bevidst om det valg man har taget 

Modalitet 2 og 3: Nydelse og entusiasme 

Nydelse bringer en enorm energi til det du gør og foretager dig, og det er her kreativiteten kan opstå. Mange mennesker er fanget i illusionen om, at noget skal komme ind i deres liv, som skal give dem nydelse. Mange mennesker lever i frustration, fordi de tror at at de kan handle sig til nydelse, glæde og lykke. Se videoen og hør, hvordan ET uddyber aspektet omkring nydelse

"Nydelse kommer ikke fra det du GØR, men kommer fra den livskraft du allerede har indeni dig. Glæden og nydelsen flyder ud, og nyder andre - vi er ET. der findes kun "glæde og en nydelse" og ikke DIN eller MIN nydelse." 


Pointe: 
Du kan altid bringe nuet til dig, ved at mærke dit åndedræt og på den måde ved du, at det hele nok skal gå. Det hjælper os til at overgive os til energi som kommer til os, som kan være intimiderende. 


PS: vil du gerne se udsendelsen? Her har du et direkte link til youtube, hvor du kan se den: 




Stemningsbilleder fra min skønne lørdag: 



Jeg havde været på besøg hos en god veninde igår, fik jeg lyst til at gå en lille tur på græsset omme bag min lejlighed i, bare tæer. Jeg føler tit at jeg forsømmer mine fødder, fordi de altid er pakket ind i sko eller strømper, så derfor er det den største gave at mærke fodsålerne mod græsset. Det er som at blive bombet med sanseindtryk og så minder det mig også om dengang jeg var barn, hvor jeg rendte rundt i bare tæer så snart det bare blev en snært varmere i vejret.    



Du er hjertelig velkommen til at sende et lille stemningsbillede til mig, fra din dag idag, det ville jeg blive glad for <3 





Udover at forkæle mine fødder med en lille tur på græsset,lavede jeg også en smoothie med masser af grøntsager og en smule frugt. Det er jeg begyndt at gøre, for at være sikker på min krop får alt hvad den skal bruge - og så er det perfekt for mig at spise grønt på den måde, fordi jeg ellers ikke er god til at få spist det. 




Frisk citronskal, hørfrø, stødt ingefær, revet gulerod (2 stk.) og et lille æble - det er en killer kombination til mit energiniveau og immunforsvar (især ingefæren er god til immunforsvaret). 




Op i blenderen med alle ingredienserne og så tilsætter du bare et "flydende produkt" efter eget valg - min personlige farvorit for tiden er rismælk, fordi det har en dejlig sødme og nærmest ingen kcal. 



Denne blender har en "smoothie funktion", men jeg vil sige at den er færdig, når den er så flydende at den kan drikkes (kræver måske ½ - 1 min i blendren, alt efter hvad du har puttet deri). 




OG PLING! Så har du denne dejlige skønhed af en smoothie-energi-power-bombe. Denne udgave kunne godt have brugt en smuuuule, bare en andelse mere sødme. Det kan du evt. give den ved at putte banan i som er meget moden - meget modne bananer har nemlig en skøn naturlig sødme. 


Du er som altid hjertelig hjertelig velkommen til at skrive til mig i feltet med kommentarer eller til mig privat, eller inde på min side på facebook (yogi spiren). 

En lille teaser til søndagens indlæg.... 



I morgen søndag, kan du læse om mine forberedelser til at tage til Indien. Det er en krævende process og jeg vil ridse op for dig, hvordan jeg har gjort fra start til slut. Jeg vil fortælle hvad der har været let, og hvad der har været svært i processen og så vil jeg til slut komme med gode råd til/ bud på, hvordan du kan planlægge din Indien rejse successfuldt. 


Vi ses i morgen, og, hav det rigtig god indtil da. 

Namaste, 
Malene 





tirsdag den 27. maj 2014

"OFF DAY".. og hvordan den bliver bedre


Kære yogi, 
velkommen til dagens (en smule forkølede MEN glade) indlæg.  

Overskriften hedder "OFF DAY"... og hvordan den bliver bedre, fordi at sådan én har jeg idag og da jeg fandt ud af, at jeg kunne bruge den til noget konstruktivt, blev jeg meget glad. bloggen her er ikke en personlig blog som sådan, dog synes jeg at min dagligdag og yogaen er et af samme stykke, og den måde jeg takler en træls dag på er utroligt højt influeret af min yoga praksis - læs med og hør hvordan!  

Hvad er en OFF DAY? 

 En OFF DAY for mig  vil sige, at jeg har haft en af de dér dage du ved, hvor man er lidt syg, men ikke syg nok til at blive hjemme, og hvor man bare føler sig tung i kroppen, træt, ugidelig og irritabel. Det var ikke særligt sexet, hverken for mig eller mine klasse kammerater henne i skolen, så da jeg kom hjem, satte jeg min mobil på "forstyr ikke" og så begyndte jeg at reflekterer. Det er blandt andet disse refleksioner du kan læse om: 


  • Hvordan hjælper yoga mig, når jeg føler mig syg og psykisk træls til mode?
  • Koble af, følge mine instinkter og bare være - men hvordan? 
  • Hvad er mine RED FLAGS?

I think he also know the feeling!


Yogaens positive effekt på "OFF DAYS" 

Jeg har med tiden erfaret, at yoga og meditation har en utroligt positiv effekt på de her dage, hvor alting bare er lidt mere surt. Igennem yogaen er jeg blevet bedre til at "mærke efter hvad og hvor der sker noget i min krop, lytte til den, og ikke handle på mine tanker om hvor doven jeg er" 

Essensen i det her er, at jeg via min bevidsthed bevæger mig VÆK fra hovedets tankestrøm som siger (og nogle gange råber): 

"Ej din tøs, du kan godt træne i aften, det er bare en lille hoste og lidt snot - nu skal du ikke aflyse igen, det gør du i øvrigt alt for tit, vil man frem i livet, kan man ikke have en OFF DAY - det har du også alt for tit"  

og NED I MAVEN for at mærke efter, og den siger: 

"MALENE, sæt dig ned og tag en dyb indånding - måske indtil dit åndedræt er helt roligt. Nu mærk efter - hvad ville føles godt at gøre for dig selv, dit humør og generelt din tilstand. Husk du skal mærke efter, ellers er det endnu en handling og så bliver det ikke bedre. Vær med det der er."

Sommetider ville jeg ønske jeg havde lyttet noget mere til min mave før i tiden, for den har jo virkelig fat i noget. Hvad tænker du? Lytter du også til din mave? Jeg er sikker på, at du også selv kan relaterer til mange af de tanker og følelser jeg har haft idag, og måske i kan du give nogle gode råd til, hvordan du forkæler dig selv, eller hvordan du håndterer det? Jeg vil meget gerne høre det, så endelig kommentér og fortæl.  




Masser af koldt vand og røgelse er godt til at forkæle sig selv og hygge om sig selv. Nogle gange kan små ting gøre en stor forskel, især hvis vi er taknemmelige og bevidste om det. Så skal der pludseligt ikke så meget til, før man egentlig føler sig ok tilfreds. 


P1 radio, hjemmelavet øllebrød og refleksioner skrevet på papir 

Nu vil jeg gerne fortælle om, hvordan jeg fik mig selv ned i gear og sørgede for at mærke godt efter i kroppen. Det kan være meget svært for mig at gøre, faktisk. Jeg er iværksætter, har et krævende studie, spændende projekter på side linjen, en kæreste i Århus (jeg bor i Odense) og ja - den sidste tid har der bare ikke været plads til at være syg. En netværksforbindelse forklarede mig sågar at der bare ikke findes "off days" i hendes verden - det fungerer bare ikke for virksomheden, for der skal leveres, hver gang. Det er også en vigtig og fin pointe, men samtidig skal grænsen også kendes - det tror jeg bliver helt essensielt for mig i min fremtid, ellers bliver jeg syg af stress og det vil jeg virkelig ikke.  

Så hvordan taklede jeg den her dårlige dag? 

Jeg kom hjem fra skole, og så satte jeg mig i min sofa og kiggede lidt ud i luften uden at registrere noget... observerede tanker, følelser, fornemmelser uden at forholde mig til dem. Så kunne jeg mærke, at jeg egentlig var ret sulten, og, fordi jeg elsker at lave mad og stresser meget af ved det, så besluttede jeg at lave hjemmelavet øllebrød. En nem, billig, lidt sød med ikke for meget, simpel ret. Øllebrød minder mig om min barndom, og jeg har altid godt kunne tænke mig at lave det fra bunden af - så i dag blev dagen. 






Den dejlige lune øllebrød var virkelig skøn til min ømme hals, og det smagte virkelig himmelsk - jeg tror mine bedsteforældre ville blive stolte af mig, hvis de smagte den. Vil du gerne have opskriften, så smid en kommentar til mig, så skal jeg ligge den ind <3 Ps. Jeg har brugt rismælk fordi jeg synes det smager så dejligt, og fordi jeg spiser overvejende vegansk - nogle gange vegetarisk (lytter efter min krop) ;-) 

Imens jeg spiste den varme grød, så lyttede jeg til P1 - det kan få mig i en slags meditativ tilstand at lytte til noget så nørdet som "videnskabens verden"... men ærlig talt, det er simpelthen så fedt, for det tager mig rigtig langt væk fra dagligdagen at høre om, hvad hjerneforskerne går og brygger på. Efter det lyttede jeg til et gemt podcast fra "sundhed på P1", hvor  Karen Pallisgaard (Selvstændig journalist & yogaspecialist ) fortalte om hendes nye yogabog  "yogabogen". Måske du har læst den? Jeg har i sinde at købe den, især fordi Karen inspirerede mig meget da hun fortalte om bogen. Det er en bog baseret på personlige erfaringer og et meget højt fagligt niveau, og i min optik er det en meget optimal cocktail!



  Vil du læse meget mere, så besøg karens flotte blog på http://begynderyogabloggen.dk/ - du kan også købe bogen (den står meget højt på min liste over forkælelses ting, og must haves) 

At skrive mine tanker ned, får dem på en måde ud af kroppen: 

Afsluttende men ikke mindst, koblede jeg af ved at skrive mine overvejelser ned omkring: hvorfor er du egentlig i det her dårlige humør? hvad er det for nogle tanker og følelser som er på spil? kan du sætte konkrete situationer på? Jeg ved godt det lyder meget terapeut agtigt, det er det også, og jeg synes det virker godt for mig. Det er guld værd at reflekterer og samtidig observerer, hvordan jeg egentlig havde det med at svare på det spørgsmål. Sandheden er at det lettede helt ekstremt, så meget at jeg fik det en hel del bedre i kroppen - og der kom en slags klarhed og ro, ratløsheden var ligesom væk. Udover at arbejde kognitivt med mine tanker, så skrev jeg også en masse tanker og ideer ned, og ja, løs min kreativitet flyde frit uden at tænke specielt meget over, hvad meningen med det jeg skrev var. Det var enormt befriende. I morgen skal jeg til coach, og jeg tænker at jeg vil vise hende mit arbejde. Det aller aller vigtigste for mig var at finde ud af: hvad er mine RED FLAGS? Og hvordan kan jeg så agerer, når jeg kan mærkede at de er ved at blive aktiverede? Jeg fandt ud af, at for mange opgaver på for lidt tid gør mig dårlig, samt for mange tunge samtaler samme dag. løsningen på det var, at jeg hver måned skal have 1-2 "degital detox", hvor jeg er helt ude af kontakt med den digitale omverden. Derudover skal jeg lytte til dejlig musik, lave noget kreativt eller måske læse i en god bog. Har du strategier? hvis du har, hvordan virker de for dig?

Jeg vil til sidst sige: TUSIND TAK FORDI DU LÆSTE MED! Jeg er evigt taknemmelig, og jeg håber du har fået lyst til at kommenterer, give mig feedback etc. det er hjerteligt velkomment. Nu er jeg på vej i seng, og faktisk er jeg rigtig glad (stadig forkølet) men glad. 

Namaste, 
Malene  












































søndag den 25. maj 2014

YOGA DAYS I ÅRHUS 2014


Hej yogi og hjertelig velkommen! 

 I en lang periode har jeg ikke rigtig haft lysten eller energien til at skrive på bloggen, men det sidste halve år er jeg virkelig spiret, for alvor. Da jeg deltog i yoga days denne weekend i Århus, kunne jeg mærke i maven at jeg var blevet klar igen til at dele, og det føles fantastisk.. fantastisk at få det lille skub som skulle til. Jeg er meget taknemmelig, for det betyder  at jeg igen kan fortælle jer kære læsere om, hvad jeg elsker allermest (udover min familie, kæreste og chokolade) - nemlig yoga, meditation og alt der imellem! Der sker utroligt mange spændende ting i mit liv derudover, som jeg også har masser af energi og lyst til at fortælle jer om. Men først og fremmest; YOGA DAYS!  

Måske du også var til yoga days i år og havde ligeså dejlige oplevelser som jeg? i så fald må du meget gerne kommenterer og fortælle mig om det.

Rigtig god fornøjelse <3 















Dette års yoga days banner! Et skøn yoga event, som ikke mindst er gratis, men også fyldt med utroligt meget spændende og varieret undervisning, leveret af dygtigere lærere fra hele landet.

Hvad er yoga days egentligt og hvem har arrangeret det? 


Yoga days har en lille blog , som jeg den slagterhund jeg nu engang er, har været inde og fiske lidt på. Det beskrives på siden, at "Yoga Days er et frivilligt projekt, som ikke ville være en realitet uden ildsjæle og masser af frivillige timer – samt støtte fra: Råbar, Tao Design, City Yoga, Yoga Collective, Joyful Yoga, House of Harmony, Fo- Aarhus."
Endelig tjeck siden ud her: http://yogadaysaarhus.wordpress.com/ og læs meget mere om de forskellige arrangementer, yogaformer, meditationer osv. Programmet for dagen var spækket med en bred vifte af forskellig former for yoga, tilbudt af en ligeså bred vifte af undervisere, som kom fra hele landet. Programmet strakte sig over hele dagen, og jeg og en af instruktørerne talte om, at de sagtens kunne have strukket eventet over 2 dage.. Jeg kunne sagtens have set mig selv slå et lille telt op, spise Rå Bar ud af huset og dyrke yoga indtil jeg ikke kunne mere! Det havde været fantastisk! Nå, men som du kan se, var der et virkelig bredt udvalg.  


Med videre blev eventet afholdt i det grønne område ved "rå bar" som er en meget lækker raw food restaurant.  Udenfor Rå Bar på de hyggelige grønne områder,  var der opstillet forskellige boder med yoga gear og tøj, meditationspuder, næseskyllere osv. man kunne shoppe. Nogle af yoga timerne foregik også udenfor i det gode vejr, bla. familieyoga som jeg af gode grunde ikke deltog i, da jeg ikke har børn - men mange andre glade deltagere var med, små som store. De 2 timer jeg deltog i foregik i "lille sal på 2 sal" ovenpå Rå Bar, og så god undervisningen var, tror jeg sagtens de kunne have være afholdt i den noget større sal som var nedenunder.   

Inden jeg fortæller videre om " zensitiv yoga" som jeg prøvede for første gang på yoga days, vil jeg liiiiige viser jer en dejlig ny rem jeg købte i en af boderne. Den kunne også fås i blå og boden tilbudte også nogle andre slags remme som var en fin elastik med håndmalede perler på. Det var rigtig svært at vælge synes jeg, men til sidst bestemte jeg mig for den lilla (jeg elsker lilla). 

 Jeg brugte den for første gang idag, da jeg skulle hjem fra dagens arbejde i "hotten" (nordisk hot yoga).. se den lige: 









































 Den passer perfekt til min lækre hot yoga måtte, så jeg er en glad lille yogi, og jeg ser frem til at spankulerer rundt med måtten på ryggen! 

Et par billeder af skønne Rå Bar skulle også være på sin plads: 




































































Som i kan se, satte RÅ BAR den helt rette stemning til masser af yoga, love og hygge og ikke mindst en masse glade mennesker! Jeg har en mission om at spise frokost dér meget meget snart. Jeg LOVER at skrive om det, i søde læsere skal ikke gå glip af noget ;-)




Zensitiv yoga ved Lene Borresen 

Om Lene: 
Lene er uddannet ved Sattva yoga i København, og er den eneste i Danmark der er uddannet  Traume Sensitiv Yoga lærer fra USA. Hun har været med til at tage initiativ til yoga days
.
 Ovenstående er kun en alt for lille bid, så jeg synes i skal gå ind på hendes hjemmeside http://www.zensitivyoga.dk/ og læse en masse mere om hende, samt hendes undervisning. 


Lene Borresen - et fint selfie af en skøn yoga, som jeg glæder mig meget til at møde igen. 



Malene til zensitiv yoga: 

Jeg var en smule forvirret, for jeg havde glemt at låne en yogamåtte og derfor fik jeg utroligt travlt - det lille hyggelige lokale blev hurtigt fyldt op med forventningsfulde og glade mennesker, ligesom jeg selv (typisk når man er kommet i god tid, og så skal skynde sig hele vejen ned fra anden sal, leje en måtte og hele vejen op igen). Heldigvis lykkedes det mig at få både måtte og plads, og inden vi giv igang med selve yogaen, fortalte Lene, timens underviser, os om temaerne i Zensitiv yoga. Det var 5-6 ord f.eks. "nuet" og så fik vi beskrevet tankerne bag yogaformen og at det er en form for yoga, som stammer fra amerikansk forskning omkring, hvad det egentlig er yoga gør ved vores krop - altså, hvad det er som yogaen gør for os fysisk og psykisk. Det var dejligt at få en tydelig og meget let forståelig forklaring og mit hjerte gav et lille ekstra hop af glæde, fordi det er så dejligt at der kommer mere og mere forskning i området, som gør det "validt" som man kalder det i fagsproget (troværdigt).  

Da timen startede havde jeg et helt klart billede af, hvad det var der skulle ske og hvad det var jeg skulle føle og mærke efter - men det viste sig at jeg slet ikke vidste, hvad det var jeg skulle til at opleve. Nu hvor jeg skal beskrive de her oplevelser jeg havde, må jeg indrømme at det er svært, for jeg blev meget rørt af min indre dynamik jeg gav mig selv lov til at føle - hvordan mit hjerte slog, hvordan mine arme bevægede sig som fjer, hvordan jeg lod mig føre efter mit åndedræt... og hvordan jeg havde lyst til at flygte ud af lokalet. Det lyder dramatisk, men sagen er, at jeg virkelig kom i kontakt med nogle ting indeni mig selv, som jeg igennem yogaen bare var i - der var ikke handle i det, der var væren og ligemeget hvor erfaren man er i yogaen, så oplever jeg oftere og oftere den her dybe samhørighed og dybde og utrolige ro, så snart jeg giver mig selv lov til bare at være i den her indre smerte. Det er den ro jeg kan tage videre med mig i min dagligdag, når jeg står overfor diverse udfordringer, store som små. 

Lenes energi var rigtig dejlig og meget yin; let, fin, feminin, venlig og blid - energi som jeg følte fylde mere og mere isedet for smerte, bekymringer, angst, depressive tanker og hvad jeg ellers havde af bras i min krop og tanker. Det var en langsom process og det krævede stor koncentration og selvkontrol at "være i det" men det er netop det som er det smukke, og der hvor vi virkelig kan lære noget om os selv, og den måde vi egentlig har det.  

Timen var teknisk ganske simpel, med få stillinger som havde en fin balance imellem yin og yang energi (maskulin og feminin energi) men jeg var udfordret, for imens jeg følte efter, var jeg også utroligt meget i flow i mint åndedræt og jeg observerede, hvordan det blev hurtigere og hurtigere, og det gav mig lyst til at gispe og bryde flowet. Men jeg gjorde det ikke, jeg vandt over mit sind som sagde "skynd dig nu, træk vejret, du skal videre til det næste nu, de andre er langt foran dig"..  Det er jeg faktisk vildt stolt over, og følelsen jeg havde i kroppen var meget fredfyldt og smuk, en følelse af at være kommet en smule tætte på mig selv og kommet mere i harmoni med mig selv.

Lene er indehaver af "zensitiv yoga" og har et hot yoga studie i Silkeborg, hvor undervisningen foregår. Du kan læse meget mere om hvad der tilbydes, hvor studiet præcist er, de forskellige yogaformer osv. inde på hjemmesiden linket til for oven.  Selvom jeg bor i Odense er jeg ret sikker på, at jeg vil besøge det meget snart og opleve mere skøn, livsgivende og dybt transformerende yoga. Det er den slags yoga som virker heelende, som virker utroligt mild men samtidig udfordrende - har du mulighed for det, så tag på en time. 

Jeg håber du har nydt denne ugens indlæg, og har du nogle spørgsmål, kommentarer eller en hel tredje ting, er du hjertelig velkommen til at skrive en kommentar herinde. 
Det har været en fornøjelse at skrive om den her dejlige oplevelse <3

Namaste, Malene