Historie fra det virkelige liv: Katja

En historie, om at se livet i øjnene når det udfordrer dig allermest og alt det dit liv var før, ændres. 

Første gang jeg mødte Katja var på mit studie, hvor jeg havde et valgfag om livskvalitet og rehabilitering. Livskvalitet og rehabilitering er to meget centrale og vigtige områder i ergoterapien, fordi vi arbejder med at se hele mennesket, og derfor var det perfekt at Katja kunne komme og undervise os. Hun er nemlig også uddannet ergoterapeut og er derudover yogalærer. Katja tog os med ned i gymnastiksalen, hvor vi lavede yoga.  Bagefter kom Katja med op i vores klasse, og her hørte jeg hendes historie for første gang. Allerede her blev jeg betaget af det her skønne, stærke men også sårbare menneske som åbent delte sin historie med os. Tiden gik, og da jeg begyndte at blogge blev jeg enig med mig selv om, at jeg blev nødt til at spørge hende, om hun ville lade mig fortælle hendes meget inspirerende historie til mine læsere på bloggen, og hun sagde ja. Jeg er oprigtigt inspireret af Katja, og jeg vil opfordre jer kære læsere til at læse med, og som jeg selv blev, lade jer inspirere af en rørende, livsbekræftende og stærk historie.

Dette er Katja

En smuk december lørdag på Balladen, Thurø

Jeg sidder i toget mod Svendborg. Det er koldt og solen kaster sit lys på naturen – det er smukt. Jeg glæder mig, for jeg skal mødes med Katja til frokost. Da jeg endelig kommer til Svendborg, er Katja klar til at hente mig på banegården, og jeg bliver mødt med et stort varmt smil og kram. Jeg synes det er dejligt at se hende igen. Vi går på jagt efter lidt frokost og ender i den lokale fiskehandel ved havnen, hvor vi finder os lidt forskelligt guf. Ingen af os spiser brød, så derfor er det perfekt med lidt fisk, inden vi skal snakke og dyrke yoga. Så går turen mod Thurø til balladen, hvor vi skal tilbringe dagen sammen. På turen mod Thurø fik jeg muligheden for at nyde udsigten af vandet, og synet af hele Svendborg by på den anden side af vandet. Balladen er en smuk gård, ejet af fysioterapeut Hanne og hendes mand, som har renoveret stedet igennem mange år. Det ene tidspunkt kører vi i et helt almindelig 70’er paracel kvarter, og pludseligt dukker den her smukke gule gård op rundt om hjørnet. Allerede her er jeg fyldt med nostalgi. Katja og jeg ordner lidt praktiske ting, finder snacks og the, samt vores mad frem, og med et par yogamåtter på gulvet til at sidde på, er vi klar til at tale om Katjas historie. Hun begynder at fortælle, og jeg bliver hurtigt grebet af hendes historie og generelt hele hendes væsen. Jeg sidder overfor en person som har været på en rejse, og stadig er det – en rejse til bedring, fordybelse, en livsrejse. 

 Balladen, Thurø.

 De sødeste små yoga nisser pynter i vindueskarmen, inde i træningssalen 

Den 26. december 2009

Den 26. december er det præcist 4 år siden at Katja styrtede på ski.  Den sidste dag på turen er Katja på vej ned af en bakke og styrter. Hun slår en saltomortale over sin højre skulder og flår kravenet 10 cm ud af led, og hele højre arm af led.  Nervebundtet (plexus brachialis) som forsyner højre arms nerver er ødelagt, og idet hun lander på hovedet i styrtet, sker der en piskesmældslignende skade i nakken. Det er overvældende, og man behøver ikke at have læst medicin, for at regne ud at skaderne var omfattende og slemme. Katja mistede 90 % af kraften inden i højre hånd, så hun ikke kunne klemme om noget inde i hånden, og når man kommer så slemt til skade, mister man også rigtig meget førlighed. De ødelagte nerver gør at Katja har kroniske smerter (hun har mere eller mindre ondt hele tiden) og det påvirker hendes søvn meget. Det tager virkelig hårdt på kræfter og energi. Katja forklarer at hun kalder sin kroniske smerte for ”Hr. Smerte”, og arbejder meget på at lade være med at afvise ham, for så vil han bare prikke endnu hårdere til hende og være endnu mere insisterende.  Jeg vender tilbage til ”Hr. Smerte” senere i historien.   

 Her ser i nervebundtet, som Katja beskadigede i styrtet. Innovation betyder "der hvor nerven går til" altså den muskel den forsyner med impulser, hver gang vi skal bevæge os.

Livet efter ulykken   

Katja er en person som altid har elsket at være aktiv, både i forhold til træning og i sit liv helt generelt. Der er ikke den sportsgren hun ikke har dyrket; ridning, kickboksning, spinning og styrketræning. Hun beskriver sig selv som en arbejdshest, som har kunnet slide uden at give op, og hun kan huske, at hun altid har været meget fysisk stærk og udholdende. Med et lille smil på læben tilføjer hun, at hun måske ikke altid har været god til at lytte til hendes krop.  Skulle køkkenhaven ordnes blev det hele ordnet den samme dag, og tankerne ville højst sandsynligt ikke komme omkring en pause eller to. Det var slut med at træne efter ulykken, hverken cykling eller løb kunne lade sig gøre, fordi hun ikke kunne holde til de stød, man får igennem kroppen når man løber, eller kunne lave knækket i nakken når man cykler.  Det var ikke kun hendes træning som sluttede, men også arbejdslivet som det havde været før ulykken.

Der skulle dog gå 11 måneder før Katja indså at hun ikke kunne blive ved med at arbejde ligeså meget som før. Katjas arbejdsgiver er en uvurderlig støtte og har hele tiden ønsket at beholde hende og har derfor sørget for at tilrettelægge et arbejdsliv så hun på nedsat tid kan klare det.

Når man aldrig har sagt fra, og har været vant til at bruge sin krop uden at lytte til den, er det ufatteligt svært pludselig at skulle til at lytte enormt meget til den hele tiden.  Katja beskriver også en følelse af at have mistet meget af hendes personlighed efter ulykken, fordi hun altid har været den kvinde i familien, som slæbte mindst ligeså meget som mændene, og været den som ordnede tingene. Når man oplever ens roller ændre sig så radikalt, kan det være meget svært at forholde sig til, fordi netop rollerne er en meget stor del af ens identitet – de viser ens karakter og afspejler ofte den måde vi opfører os på, når vi er sammen med andre mennesker; familien, kollegerne, fodboldholdet osv. Vi kender alle sammen følelsen af at have en rolle eller flere, og de er hårde at få taget fra sig, fordi man skal acceptere andre i at ens omgivelser ”overtager” de roller (familien, vennerne, kæresten etc.) og begynde at finde nye. Katja tilføjer at hun aldrig havde troet, at hun ville kunne blive ked af ikke at kunne vaske sine egne vinduer!

Den koldbøtte som Katja lavede på sine ski den 26. december for 4 år siden, er i dag stadigvæk en kolbøtte for hendes liv, fysisk og psykisk. Med klarhed i stemmen forklarer Katja at hun pludseligt skulle lære sig selv at sige nej, og finde ud af hvad kroppen sagde, og ikke mindst finde ud af, at hun ikke kunne alting – det var sindssygt hårdt, og det er det stadig, forklarer hun. Selvom det stadigvæk er hårdt, er det ikke uoverskueligt hårdt. Katjas kæreste Jens, som er psykolog, har også været virkelig vigtig i processen imod bedring; han holdt ud og gav aldrig op. Når man er kronisk smertepatient, er det en konstant påmindelse om, at man skal forsøge at leve sit liv på en anden måde.

 

Katjas yogarejse

Efter ulykken beskriver Katja, at hun havde en meget intens følelse af, simpelthen at trænge til at bruge sin krop og være fysisk aktiv. Derfor begyndte hun at dyrke yoga i Balladen, hvilket snart er 4 år siden. Jeg spørger nysgerrigt om Katja har dyrket yoga før, og det har hun selvfølgelig, faktisk indtil flere gange da hun var yngre, men dengang sagde det hende ikke rigtig noget. Yoga var i hendes optik for gamle damer. I dag ser det som sagt helt anderledes ud, og Katja beskriver, hvordan hun nærmest omgående kunne mærke, at hun ville komme til at udvikle en stor kærlighed til yogaen, og at det gav hende rigtig meget godt både fysisk og psykisk – hvordan, kan du læse meget mere om i de følgende sider. Hun begyndte at dyrke yogaen mere og mere både via hold og enetimer ved Christina, som også er uddannet ved Hamsa studio.  

Katjas oplevelser af og med yogaen

Yogaen gav hende velvære, nogle gange bedre søvn, og et sted hvor hun kunne bruge de kræfter hun rent faktisk havde og det kompenserer for dem hun ikke havde. Hun beskriver også det skønne i, at der ikke er noget konkurrenceelement i yoga – det handler ikke om, hvad der foregår på de andre deltageres måtter, men hvad der foregår på ens egen. Det var en befrielse. Katja faldt for det styrkeprægede i yogaen, og at hjertet altid er med – der er ikke nogen rigtig vej i yoga. ”Noget af det som er hemmeligheden bag yoga er, at vi i meget andet af det vi foretager os, der adskiller vi krop og sjæl” forklarer Katja.  Her i vesten har vi generelt en filosofi om at tingene ikke hænger sammen – det er noget vrøvl, tilføjer Katja.  Forskningen viser også at sorg kan påvirke hjertet – vi er ”et helt menneske” og det er det yogaen kan hjælpe os med at blive bevidste om, og at vi skal mærke efter inde i os selv og være gode ved os selv. Det er også derfor vi kan blive så lykkelige af at dyrke yoga, fordi det er en idrætsgren, hvor sindet fylder ligeså meget som det fysiske gør. Når vi har opmærksomheden på nærværet og åndedrættet, sker der fantastiske ting.  Hun beskriver at have oplevet ren uforstyrret lykke i hendes yogapraksis, hvor tårerne har strømmet ned af kinderne pga. den her sprudlende glæde helt inde i hjertet. At kunne stå i en sideplanke på den højre arm var den vildeste følelse, beskriver Katja. Yoga bringer os i flow, og det skaber lykke og indre styrke.  

Her ser du Katja i en sideplanke. 

Ps. Vi ved godt at det ikke var i alignment, men hun ser så glad ud og det var det vigtigste  

Katja forklarer at hun hurtigt kunne mærke, at yogaen var en fantastisk vej for hende at gå og derfor besluttede hun sig for at tage uddannelsen. Uddannelsen bygger på en stor viden om anatomi og fysiologi, og det vægter Katja også rigtig meget som ergoterapeut og yogalærer. Det gjorde hun ved Hamsa Yoga studio i København, som er en anusara inspireret yoga.  Anusara betyder: ”at følge den guddommelige vilje eller at følge sit hjerte og den yndefulde vej” og dette betyder utroligt meget for Katja som person og det var en stor del af det som hun faldt for. 

Hvordan bruger Katja yogaen i sit liv?

Der er ingen tvivl om at Katja elsker at dele yogaen med andre – at have en hjerteåben tilgang til sig selv og andre, samt blive set som det menneske man er og ikke det man var engang. Yogaen lærer os også at leve i nuet og betragte vores omverden mere åbent. Katja beskriver også, at den her store glæde man kan opleve bliver endnu mere værd, når man kan dele den med andre og sådan har hun altid tænkt.

”Det yogaen har lært mig er, ikke at gøre det som er rart, men at blive i det der ikke er rart. Det er det jeg har skullet lære i forhold til mine smerter; at være i det og acceptere at det er sådan det er. Hver gang jeg oplever at en stillig gør ondt, så tænker jeg at det er min nye yndlingsstilling, som jeg så laver i alle de situationer jeg overhovedet kan komme i tanke om – og så er det jo, at det holder op med at gøre ondt. Det er det, som er dybt interessant ved yogaen, nemlig at vi kan udvide vores repetoir og at man hele tiden finder nye steder at udfordre og arbejde med – og der er ikke noget mål. ” 

Katja arbejder til dagligt med elever med autisme spektrum forstyrrelser og fordi de virkelig har brug for kropsbevidsthed og nærvær, begyndte hun at indbygge yogaen mere og mere i hendes arbejde med børnene. Katja har arbejdet med undervisning i krop og bevægelse de sidste 19 år som ergoterapeut og derfor er yogaen et perfekt element i hendes praksis, som netop giver det her nærvær som børnene har brug for. Nu underviser Katja to aftener om ugen på Balladen på Thurø, afholder workshops og deltager ofte også i andre workshops. Hun fortæller at selvom hun kan være dødtræt efter en lang dag på arbejde og har en yogaklasse foran sig, så er hun for det meste fyldt med energi når hun er færdig med at undervise, og det skaber rigtig meget glæde.  

”Kolbøtten var en gave jeg aldrig havde ønsker mig, og det er en gave jeg ikke vil være foruden”, og med det sagt fortsætter Katja og forklarer at hun i hendes liv forsøger at være positiv og se det gode, der er altid noget at glæde sig over.  Yogaen hjalp Katja med at lære at acceptere tingene som de er, fordi det netop var igennem kroppen denne accept fandt sted, havde en kæmpe betydning. Det var også med denne accept at Hr. Smerte kom til, idet Katja begyndte at tænke smerten som en trofast ven, som skal følge hende resten af livet. At være venlig og imødekommende overfor ham, for i al den tid man forsøger at få ham til at gå, vil han bare blive endnu mere insisterende som et treårigt hysterisk barn.

”Det er en gave jeg aldrig har ønsket mig, men også en jeg aldrig ville have været foruden”.

Jeg vil personligt gerne sige tusind mange tak til Katja, fordi du har delt din historie med mig og mine læsere. Det er jeg utroligt taknemmelig for og stolt ikke mindst. Det har været et privilegium at arbejde sammen med dig, Katja.  Jeg glæder mig til, at vi ses i det nye år.

Namaste <3 

En præsentation af meditationens grundtanker og grundprincipper

Hej allesammen.

Før jeg giver jer konkrete meditations teknikker, vil jer fortælle om grundtankerne og principperne i meditation. Jeg er ikke uddannet i emnet, men jeg har læst rigtig meget om det og har stor erfaring. Jeg har mediteret dagligt i snart et år. Denne meditative tilstand har jeg også lært at inddrage i min yoga praksis. Læs med her, og de følgende dage - så får du den nødvendige indsigt og måske motivation til at starte med at mediterer selv. 

I morgen giver jeg jer 5 simple trin til at mediterer og beskriver forskellige former for meditation.  

God fornøjelse

 Her ser i mig, i meditation.

Meditation, at finde koncentrationen, erkendelsen og mærke kroppen samt sindets gennemstrømninger

I mere end 2000 år er meditation blevet brugt for mennesker til at få indblik i deres inderste. I yoga-sutraerne, en gammel tekst, defineres yoga som begrænsning af chitta-vritti - sindets svingninger. I Vesten bruges meditation især til at stilne sindet, opnå indre ro og en følelse af afslappethed. Meditation er både for dem, som søger noget spirituelt men også de, som slet ikke gør. 

Meditation er mere end som så, idet det giver os muligheden for at finde ind i os selv via en stilling.  Det giver os mulighed for, at fokuserer indskrænket på en ting - genstande, andre levende organismer, en situation, et ord, en følelse, kroppen, åndedrættet. Man kan sige, at  dette er selve kernen i al meditation; at kunne koncentrer sig om at observerer en bestemt ting og registrerer forandringer i følelserne og kroppen, uden at reagerer på dem. 

Det er igennem disse mekanismer, at vi kan opnå viden om os selv, om andre, og om livet.  

Grundprincipper i meditation:  

1. Giv slip  

Når man mediterer, giver man slip, og nyder intetheden. Man undertrykker intet men lytter til intet. At kunne give slip handler om at kunne opgive alle hensigter og enhver vilje, for dermed i en positiv tilstand, at kunne opgive kontrollen over alle indre og ydre foreteelser. 

2. Observer og iagttag

Det er væsentligt i meditation at betragte dine tanker, følelser og erindringer uden at reagerer på dem. Man kan se det som om at man ikke "fodre" tanker og følelser i kroppen, for hvis man gør det, vil der automatisk komme nye reaktioner og tanker. 

Hvordan iagttager man følelser og tanker? 

Man betragter alle indre billeder og impulser, som skyer, der trækker flygtigt henover himlen. Du ser dem trække fordi dig, men du reagerer ikke på dem. 

Du kan også forestille dig at tanken er en ballon, du slipper og lader flyve væk. 

Det der er vigtigt at forstå her er, at øvelse før mester. I starten vil tankerne forstyrre dig, mase sig på og smide dig af meditationen rigtig mange gange. Men pludseligt oplever du, at der bliver mere og mere stille og det er her du oplever at komme i kontakt med dig selv og finde ro. Det er ligesom med al anden slags træning - det kræver kontinuerligtet.  


3. Lad være med at dømme 

Intet skal bedømmes eller kommenteres, som værende godt eller dårligt, hæsligt eller skønt, behageligt eller smerteligt. Øvelsen er at tillade alle tanker og alle følelser og da sindet ustandseligt er i oprør, tillade at de forsvinder igen.

 Her ser i et "mudra". Det er frivilligt om man vil lave en mudra under sin meditation, man kan også sagtens sidde med hænderne som jeg gør på billedet for oven. Et mudra i måske kender er at man sætter tommelfinger spids mod pegefingerspids på begge hænderne.

Meditationens positive virkninger 

 Først vil jeg give jer et billede på, hvordan meditation virker på sindet. 

Du har en kop vand, og hvis du putter en kop salt ned i vil vandet uden tvivl smage af salt. Hælder du derimod din kop salt ned i en sø, vil du på inden måde kunne smage saltet. Dit sind udvider sig, og du lærer at rumme tanker, de forskellige slags følelser, kroppens fornemmelser etc.

Mange taler også om billedet med andedammen med, at hvis man hele tiden rører i vandet, vil det være grumset og uklart, men hvis man ikke rører i det vil det blive stille og klart.   

Meditation har mange virkninger og med øvelser bliver alle de følgende nævnte effekter mærkbare. 

Meditation: 

• Forsinke aldringsprocessen 
• Giver følelse af lettelse og centrering
• Formindske blodtrykket 
• Formindske hjertesygdomme, brystkræft og knogleskørhed 
• Man får en følelse af at være autentisk; at få en fornemmelse er hvem du er, og lære din personlighed at kende i dybden 
• Formindske depression der er forbundet med stress
• Fører til balance, ligevægt og afslappethed 
• Styrker kroppen og oplader dine "batterier" 
• Fremmer koncentrations - og præstationsevnen 
• Fremmer dit generelle kropslige, sjælelige og åndelige velbefindende
• Øger selvbevidsthed og selvtillid, fordi man bliver klar over egne styrker og svagheder
• Fremmer evnen til at være god ved sig selv, fordi man øger fornemmelsen for egne behov
• Fremmer evnen til at observerer objektivt  

Målet: erkendelse 

Meditation er et led i den ottefoldige vej, og har til formål at opnå dyb transformation, erkendelse og oplysning. Det lyder ret spirituelt, og det er det også - det vi kender som mindfulness meditation, er blevet tømt fra denne Indiske mystik og det er måske derfor du ikke har hørt om det før. Denne erkendelsesfølelse er meget individuel, oftest beskrives det som om, at grænserne opløses. Man oplever en tilstand af, at sindet står stille - at din bevidsthed er på, at sindet står stille. Det er en ufattelig dejlig tilstand at være i, og man vil opleve den i længere og længere bidder i sin meditations praksis, hvis man mediterer regelmæssigt.

Mediterer du? Hvis ja, hvorfor - hvis nej, hvorfor ikke? 

Bøger jeg hjerteligt vil anbefale - både til at komme i gang med at mediterer og fordybe sig endnu mere i sin meditationspraksis

I Henning Davernes bog: "12 minutter til succes", lærer man hvorfor 12 minutters meditation er nok til at opnå alle de ovenstående gevinster. Bogen er baseret på forskning, som er udarbejdet af neurolog og hjerneforsker Troels W. Kjær. Jeg har selv læst bogen og anvender dagligt hans guidede meditationer, som man får en kode til når man køber bogen. Han har en dejlig, rolig og dyb stemme. Har du lyst til at uddanne dig indenfor meditation og mindfulness, kan du gøre det hos Henning I København. 

Her er et link til siden: http://www.henningdaverne.dk/6ugerskursus/#

 "Nærmere noget" af Simon Krohn

 

 Denne bog er ikke en specifik meditationsbog, men en bog om yogafilosofi. I det, at man i yoga også finder et meditativt stadie, har Simon skrevet nogle rigtig gode kapitler om, hvordan man kan arbejde med tankerne, sit syn på sig selv, chakra meditation samt hvordan du kan være meditativ når du dyrker yoga.  Jeg har selv været utroligt glad for at læse bogen, og den var for alvor med til at vise mig, at yoga er min vej at gå! Simon underviser til dagligt på Hamsa yoga studio i København.
Simon har også lavet nogle rigtig gode yoga og meditations dvd'er, og dem kan jeg varmt anbefale. Her er et link til hans hjemmeside: 

http://www.mindyourself.dk/9713/Forside

Jeg håber i kan lide oplægget, og i skal være mere end velkomne til at skrive en kommentar til mig herinde. Det kan være ris/ ros - måske hvis i synes der er noget jeg skal have tilføjet. Alle er velkomene. 

Fortsat god aften. 

Namaste, 
Malene  

 

Myte 2.

 

Myte 2. Til yoga ligger man bare på gulvet og fiser den af

Du er nede og træne i dit lokale fitnesscenter og opdager at holdsalen er fyldt med folk, som ligner de ligger tager sig en lur. Du tænker måske "Nåh ja, det er rigtigt, man laver ikke andet end at fise den af til yoga". Det som der i virkeligheden foregår er "afspænding", som du måske også har prøvet andre steder end til yoga.

Hvordan foregår afspænding og hvad er dets formål?

Til afspænding ligger man på sit underlag i stillingen "savasana" også kaldet "corpse pose".  I denne stilling ligger man på ryggen på sit underlag, med armene ned langs siden med håndfladerne opad. Ben og fødder tippes venligt ud til siden.

Den lille afspænding man typisk laver  i starten af timen,  har til formål at få deltagerne til at falde til ro efter en lang dag,  og at de får samlet energien om sig selv.  Tanker om  oplevelser og gøremål som har været i løbet af dagen, og kommer i nærmeste fremtid ligges i  baggrunden, og i stedet leder man sin opmærksomhed på åndedrættet.  Når tankerne dukker op  anerkender man dem og henviser dem venligt til baggrunden  igen ved at tænke "tanke" og så følge opmærksomheden tilbage på åndedrættet. Jeg vil i øvrigt komme meget mere ind på flere af disse teknikker i næste uge. Man begynder langsomt at mærke vejrtrækningen hele vejen ned i maven og mærker, hvordan  brystet åbnes,  maven udvides  og  energien i kroppen spredes. Videremed rækkes armene op over hovedet, så man venligt kan lave et mildt stræk af kroppen . Derefter strækkes venstre arm og højre ben, og omvendt. 

Afspænding i timens afslutning

De sidste 10 minutter af timen bruges igen på, at ligge afslappet på underlaget i savasana. Man får mulighed for at hente et tæppe, tage strømper eller en trøje på sådan man ikke ligger og fryser. Underviseren instruerer derefter eleverne i at lave en kropsscanning, hvor det handler om, at man skal føre opmærksomheden rundt på ens kropsdele. Det er forskelligt fra underviser til underviser, hvordan det udføres - om man først fokuserer på hele bagsiden af kroppen mod underlaget, eller måske på en lille tå af gangen. Det skaber kropsbevidsthed og man får følt efter, hvordan man har det i sin krop efter en dejlig time eller måske halvanden med yoga. Jeg tænker at kroppen måske bearbejder det den har lært, de indtryk den har fået og den udfordring den måske har fået. Efter kropsscanning bedes man om at begynde at vågne ligeså stille, sætte sig op i en behagelig stilling når man er klar til det og så bukke for læreren i namaste. Her kan man evt. have tanke på at takke sig selv for at have gjort noget godt og givet sig selv en pause fra hverdagen.

Jeg har erfaret nogle underviserer laver kropsvisualiseringsøvelser både i ankomstafspændingen og slutafspændingen. Det kan f.eks. være at du skal forestille dig, at du ser et hvidt lys foran dig, som er fyldt med glæde og kærlighed.  På hver indånding, ånder du lyset ind, og på hver udånding lader du det sprede sig ud i din krop og fylde hver eneste lille celle.  Det føles dejligt og det gør at man føler en slags glæde og positivitet. Man kan godt føle det er svært at koncentrere sig om, men med tiden bliver det lettere og lettere.  

Andre ideer til visualisering

Eng

 Forestil dig, at du befinder dig på en mark med dine yndlingsblomster. Der er en behagelig temperatur.  Du fornemmer vinden i dit ansigt og i dit hår. Du mærker solens lys gennem dine lukkede øjenlåg. Det er varmt og gulorange. Du hører vindens lette susen i træerne, bladenes små knitrelyde, når de berører hinanden. Du hører fuglesang og måske andre dyr.

Strand

 Forestil dig, at du ligger på en strand en varm sommerdag. Du mærker sandet under dig og solens varme stråler på din krop. Mærker små vindpust mod din hud og dit hår. Hører vinden i sivene, græsset. Måske er der træer i nærheden, så hører du også vinden i trækronerne. Du hører børn lege i vandkanten og måske en måge eller andre fugle, der flyver af sted.

Så alt i alt er afspænding et redskab til at komme ind i en afslappet stemning, som hjælper til at man kan fokuserer på at være i nuet og være i den yoga man skal til at udføre. Man indstiller sig således før og efter sin praksis, mærker efter i sin krop, mærker åndedrættet, og mærker effekten af yogaen. Afspænding er derfor vigtigt og når man har gjort det mange gange, føles det næsten som en meditativ tilstand. Derfor har det ikke så meget at gøre med "at fise den af" men jeg forstår godt, at det kan se sådan ud ;-)

Namaste