Viser opslag med etiketten velvære. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten velvære. Vis alle opslag

torsdag den 3. juli 2014

4 dage til Indien eventyret - de sidste praktiske forberedelser og yoga træning!"



Kære yogi, hjertelig velkommen til min blog. 


Den 7 juli rejser jeg afsted til Nord Indien, til skønne Bangalore og derefter Mysore. Derfor har jeg valgt at kalde dagens overskrift "4 dage til Indien eventyret - de sidste praktiske forberedelser og yoga træning!", så idag vil jeg forsøge at indvie dig i, hvordan jeg har forberedt mig til rejsen, og hvad jeg går og får styr på de sidste dage op til. Derudover vil jeg give dig mine bedste råd til, hvordan man bliver klar til sådan en rejse. 

I lørdags holdt jeg afskedsfest, hvilket bare var så hyggeligt og sjovt ikke mindst. Alle mine bedste venner, veninder samt familie kom og jeg kunne ikke have ønsket mig mere. I skal ikke snydes for et billede fra min fest. Her ser i mig, med min hjemmelavede lagkage (med selvopfunden opskrift), som var med chili chokolade og chai - MUMS! Den fik meget fine anmeldelser, og jeg var også godt tilfreds. 



Mig i min nye kjole, udstyret med nylavet lækker lagkage, til min "Fødselsdags og afskedsfest" .

Rigtig god fornøjelse, 
Namaste 

Hvordan startede Indien eventyret egentlig? 

En tilfældig hverdag dag i oktober sidste år, tog jeg en spontan beslutning og tilmeldte mig et yogalærerkursus i Indien. Jeg har aldrig været en af dem, som rejste verden rundt og tynd efter gymnasiet, og jeg havde længe haft en følelse af at jeg trængte til noget nyt, et eventyr. Der var ikke så meget at rafle om, for jeg havde en den her klare fornemmelse omkring, at det var det helt rigtige at gøre og heldigvis havde jeg også råd til det. 

Den dag i oktober er ved at være 9 måneder siden, og idag er der præcis 4 dage til at jeg skal rejse - er det ikke vildt? Jeg kan ikke helt selv fatte det. Jeg har kæmpet mig igennem en masse praktiske ting som skulle ordnes sideløbende med studie, og øvrige liv. Jeg synes helt sikkert at det har været stressen, bøvlet og besværet værd, men hold da op det var hårdt her til sidst, hvor jeg havde en meget krævende eksamen og rejseforberedelser samtidig. Der kan godt være en del flere ting end man lige tror, og den lektie har jeg helt afgjort lært. 

Du kan se, at de her mega lækre og ikke mindst hjemmelavede trøfler ser forskellige ud og det er der en helt særlig grund til...




Min kæreste og jeg læste til eksamen sammen og hver gang en af os havde læst hhv, 5-10- og 15 sider måtte man få en trøffel! Dem med chokolade var 15 sider værd ;-) Det var en af mine mange metoder til at holde humøret oppe da eksamenslæsningen stod på.


Mine forberedelser fra start til slut: 


  • Finde en passede uddannelse (skulle være i Indien, god pris, gerne høj intensivt). Jeg fik anbefalet denne uddannelse af min gode veninde Jannie, som også selv er uddannet dernede og sidenhed har hjulpet med at undervise på uddannelsen. 
  • Betale depositum til uddannelsen 
  • Købe fly biletter, hvilket jeg allerede gjorde i december. Jeg kom af med omkring 5300 kr. for biletter T/R til Indien. 
  • Arrangerer at blive hentet ved flyet i Bangalore hvor jeg lander kl. 01 om natten den. 8 juli. og så har jeg netop i denne uge modtaget en liste over de andre kursusdeltagere, hvor jeg skal følges med 2 af dem fra lufthavnen til Mysore. Den ene er en dansker og den anden er amerikaner. 
  •  Fornye mit pas på kommunen
  •  Visum som skulle sendes og godkendes - dette var en lang og en smule nervepirrende proces, men det lykkedes (Skulle du sidde og have brug for et par gode råd til din visumsøgning, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herinde. Ellers skal du være opmærksom på de nye regler og tilføjelser som er kommet omkring at søge visum.) 
  • Forsøge at have styr på mit budget, og have styr på valuta - til dette lavede jeg et word dokument, hvor jeg skrev alle udgifter ind og regnede sammen. 
  • Anskaffe valuta. Dette har faktisk været lidt en jungle for mig, for jeg kunne både vælge at bruge dollars dernede, euro og deres penge som hedder rupees. Jeg betaler kurset med euro, og hvis jeg skal shoppe finder jeg en lokal ATM, sådan jeg kan få rupees. Jeg kunne også godt have haft dollars med derned, men jeg kunne faktisk ikke nå at købe dem af banken i tide (det er først indenfor de sidste 2 uger jeg har vidst hvor meget jeg præcist skulle bruge, og skulle lige klare en eksamen i fredags) - så jeg havde andre ting i tankerne end dét. 
  • Lavet PDF med alle mulige gode informationer til min familie og nærmeste venner. På den måde føler de sig mest sikre, og jeg skal ikke hele tiden svare på de samme spørgsmål ;-) 
  • Lave kopier af mit pas og visum som både skal med til Indien, OG ligge herhjemme just in case at det skulle blive væk dernede 
  • PAKKE!Netop det her punkt har jeg også tænkt meget over, for, hvis det stod til mig ville jeg bare have en håndbagage med, som skulle indeholde mine vigtigste vædigenstande, lidt tøj etc. og så ville jeg købe resten nede i Indien.Jeg er dog blevet en del klogere siden de tanker, og jeg har fundet den fineste lille kuffert, hvor alle mine ting sagtens kan være. Så kan jeg have de vigtigste ting i hådbagagen sammen med den lækre madpakke som jeg planlægger at lave - disse forberedelser skriver jeg om i morgen i indlægget "vegetarisk rejsemad" og i overmorgen, hvor der skal laves en masse masse lækker (og grøn) mad som skal med på den lange rejse til Indien. 
Her ser du den grønne kogebog "green kitchen stories", som jeg vil bruge opskrifter fra når jeg skal lave snacks og mad som skal kunne strække sig på min rejse, som starter i Kastrup kl. 9. 35 om formiddagen til kl. 01, hvor jeg lander i Bangalore. Derudover kan du se min elskede yoga anatomi bog, som jeg har siddet klistret til de sidste par dage, og sidst men ikke mindst min virkelig flotte lækre dagbog, som jeg fik af min morfar i gave i lørdags. Jeg har allerede griflet løs i den, og familie og venner har skrevet hilsener i den. Den bliver min dagbog nede i Indien, og jeg synes den er helt perfekt <3  



Andre ting, so, kan være nyttige i sin forberedelse: 

  • Forberedelse ved at læse på diverse rejseblogs, og samtale tråde på nettet, hvor der blev talt alt fra valuta, til mad, til at finde rundt i Frankfurt lufthavn. 
  • Fundet og downloadet en dødsmart APP til Kastrup lufthavn, som hjælper mig med at holde styr på afgange osv. 
  • Fundet en APP til Frankfurt lufthavn, som har en gsp funktion, hvilket er utroligt dejligt når man er alene  i Europas største lufthavn og er noget skidt til at finde rundt (jeg har præsteret at fare vild i den del af Odense, som jeg bor i, som er rimelig lille)  


Mine bedste råd omkring at blive klar til turen - hvad skal jeg have styr på, hvad skal jeg købe, hvordan gør jeg tingene lettest for mig selv osv. 


  • God tid er alting en god ting, når sådan en tur skal planlægges. Får du i god tid tilmeldt dig, og betalt depositum og eventuelt mailet til stedet om de ting du kunne være i tvivl om, kan du koncentrere dig om ting som: PAS, FLYBILETTER, ØKONOMI 
  • Print stedets orinentations guide ud, og læs den grundigt. Den er dit springbræt til andre ting som der skal være styr på, og ordnes. Det kan være sådan noget som muligheder for ekstra overnatninger på stedet, transport til og fra lufthavnen, muligheder for shopping og sightseeing 
  • Vær struktureret og arbejds via en plan, sådan du har overblik over de ting du måske mangler og de ting du skal have gjort 
  •  Hav tålmodighed og vær grundig, især når det kommer til dit visum. Du kan læse alt du har behov for at vide på den indiske ambassades hjemmeside, hvor du også udfylder den elektroniske visum formel, som skal printes ud og sendes sammen med nogle andre specifikke dokumenter. 
Det var alt for nu kære læser, og jeg vil sige tusind mange tak fordi du læste med idag. I morgen vil jeg som sagt skrive et indlæg om den mad jeg laver til turen, og jeg lover der vil være masser af lækre billeder ;-) Du må endelig huske, at du til hver en tid er velkommen til at kommenterer mine indlæg, komme med indput etc. 

Kan i have en fantastisk torsdag, vi skrives ved i morgen. 

Namaste, 
Malene 






lørdag den 31. maj 2014

Et indlæg inspireret af spirituel vejleder; Eckhart Tolle


Hej kære yogi og velkommen til dagens indlæg!
Efter min dårlige dag jeg havde i sidste uge, begyndte jeg at tænke. Jeg var en smule forkølet, men derudover havde jeg ingen grund til at være i dårligt humør - men hvorfor var jeg det så?? Sandheden er at de dårlige vibes kom fra mig selv. For at blive klogere på hele den her tanke om " at det dårlige kom inde fra mig selv" søgte jeg hjælp hos en meget inspirerende og dybt facinerende person, ved navn Eckhart (ET). ET er også det man kalder "spirituel lære" (ligesom Dalai Lama) - dette forklarer jeg hurtigt hvad er senere i teksten.  Efter en veninde introducerede mig for ham, har jeg brugt en del tid på at lytte til hans podcast, og jeg har ønsket mig hans bog "The power of now" i fødselsdags gave. 

Så hvad lærte Eckhart mig om lidelsen der skabes i mit liv? Læs med, og lad dig inspirerer. 

I dagens indlæg giver jeg dig: 
  • Eckhart Tolle, spirituel lære; The three modalities of awakening 
  • At gå på græsset i bare tæer, bare engang imellem 
  • Opskrift på lækker og sund smoothie, som er boostet med grøntsager og frugt
  • Til slut: en lille teaser til søndagens indlæg 
Rigtig god fornøjelse. 

Namaste, 
Malene  


Her ser i Eckhart Tolle bukke i namaste.  


Hende her kender i godt, det er den gode Oprah, som jeg egentlig altid har synes er meget sympatisk at lytte til. 


Det her er mit farvoritbillede, og jeg bliver ret rørt af at se det. Dalai Lama er en stor inspiration for os alle <3 

The three modalities of awakening: 

De 3 modaliteter som ET taler om, er: Accept, nydelse, og entusiasme. 

Det som er essensen omkring de 3 modaliteter er, at når de er tilstede i de ting vi foretager os i løbet af dagen (fra det mindste til det største), så er vi i nuet eller som ET kalder det "in alignment with the present and yourself". Det som skaber lidelse i vores liv er, når ingen af de 3 er tilstede fordi der skabes en ubalance. De 3 modaliteter kan rangeres i "niveau af energi", fordi vi bringer energi i alt hvad vi foretager os. 


Modalitet 1: Accept 

Eksempel på accept i en situation: Dit dæk punkterer en aften, og det regner voldsomt da du skal skifte det. 


-  Mærk efter, hvilken energi der er i kroppen og accepter det
-  Accepterer du det og situationen som du er i, vil oplevelsen blive meget bedre fordi du er, med det der er. Det handler også meget om den energi og bevidsthed vi bringer til nuet for accepterer vi, vil flow kunne forekomme og nuet vil blive værdsat både fra os selv og for andre. Kommer du hjem til din familie, og har været rigtig sur over det flade dæk, vil det gå ud over dem.  

Pointe: 
- Accept det du gør, eller lad være med at gøre det. 
- SKAL man gøre noget, handler det om at fortælle sig selv at man tager det VALG at skabe lidelse - og på den måde accepterer man, fordi man er bevidst om det valg man har taget 

Modalitet 2 og 3: Nydelse og entusiasme 

Nydelse bringer en enorm energi til det du gør og foretager dig, og det er her kreativiteten kan opstå. Mange mennesker er fanget i illusionen om, at noget skal komme ind i deres liv, som skal give dem nydelse. Mange mennesker lever i frustration, fordi de tror at at de kan handle sig til nydelse, glæde og lykke. Se videoen og hør, hvordan ET uddyber aspektet omkring nydelse

"Nydelse kommer ikke fra det du GØR, men kommer fra den livskraft du allerede har indeni dig. Glæden og nydelsen flyder ud, og nyder andre - vi er ET. der findes kun "glæde og en nydelse" og ikke DIN eller MIN nydelse." 


Pointe: 
Du kan altid bringe nuet til dig, ved at mærke dit åndedræt og på den måde ved du, at det hele nok skal gå. Det hjælper os til at overgive os til energi som kommer til os, som kan være intimiderende. 


PS: vil du gerne se udsendelsen? Her har du et direkte link til youtube, hvor du kan se den: 




Stemningsbilleder fra min skønne lørdag: 



Jeg havde været på besøg hos en god veninde igår, fik jeg lyst til at gå en lille tur på græsset omme bag min lejlighed i, bare tæer. Jeg føler tit at jeg forsømmer mine fødder, fordi de altid er pakket ind i sko eller strømper, så derfor er det den største gave at mærke fodsålerne mod græsset. Det er som at blive bombet med sanseindtryk og så minder det mig også om dengang jeg var barn, hvor jeg rendte rundt i bare tæer så snart det bare blev en snært varmere i vejret.    



Du er hjertelig velkommen til at sende et lille stemningsbillede til mig, fra din dag idag, det ville jeg blive glad for <3 





Udover at forkæle mine fødder med en lille tur på græsset,lavede jeg også en smoothie med masser af grøntsager og en smule frugt. Det er jeg begyndt at gøre, for at være sikker på min krop får alt hvad den skal bruge - og så er det perfekt for mig at spise grønt på den måde, fordi jeg ellers ikke er god til at få spist det. 




Frisk citronskal, hørfrø, stødt ingefær, revet gulerod (2 stk.) og et lille æble - det er en killer kombination til mit energiniveau og immunforsvar (især ingefæren er god til immunforsvaret). 




Op i blenderen med alle ingredienserne og så tilsætter du bare et "flydende produkt" efter eget valg - min personlige farvorit for tiden er rismælk, fordi det har en dejlig sødme og nærmest ingen kcal. 



Denne blender har en "smoothie funktion", men jeg vil sige at den er færdig, når den er så flydende at den kan drikkes (kræver måske ½ - 1 min i blendren, alt efter hvad du har puttet deri). 




OG PLING! Så har du denne dejlige skønhed af en smoothie-energi-power-bombe. Denne udgave kunne godt have brugt en smuuuule, bare en andelse mere sødme. Det kan du evt. give den ved at putte banan i som er meget moden - meget modne bananer har nemlig en skøn naturlig sødme. 


Du er som altid hjertelig hjertelig velkommen til at skrive til mig i feltet med kommentarer eller til mig privat, eller inde på min side på facebook (yogi spiren). 

En lille teaser til søndagens indlæg.... 



I morgen søndag, kan du læse om mine forberedelser til at tage til Indien. Det er en krævende process og jeg vil ridse op for dig, hvordan jeg har gjort fra start til slut. Jeg vil fortælle hvad der har været let, og hvad der har været svært i processen og så vil jeg til slut komme med gode råd til/ bud på, hvordan du kan planlægge din Indien rejse successfuldt. 


Vi ses i morgen, og, hav det rigtig god indtil da. 

Namaste, 
Malene 





fredag den 27. december 2013

Yogi spiren afprøver Hot Yoga



Hej allesammen og baghjul, som man siger - er du klar til at få varmen? 

Kan du holde varmen i Danmarks kolde, våde og meget blæsende vintervejr? Jeg er et lille myr og jeg må indrømme at jeg ikke er fan af Danmarks nye vane, med orkaner og kaskader af vand. Noget jeg er fan af, er at få varmen - især via træning, fordi man kan mærke kroppen arbejder både før og efter. Så kan det Danske vejr bare komme an (forsøger jeg at tænke, når jeg skal afsted ud af døren til træning, yoga etc.) Jeg dyrker yoga dagligt og for mig er det en fysisk udfordring på mange måder, og jeg får altid varmen af det. Da jeg hørte om Hot Yoga første gang synes jeg det lød virkelig udfordrende, og jeg tænkte en masse forskellige ting om det eks. "Det må være svært at træne i 37 grader", "Er det mon ligesom når man er på ferie og forsøger at løbe en tur", "kan man ikke blive dehydreret", "hvad er effekten og udbyttet af Hot yoga", "er yoga i et normalt lokale ikke nok udfordring" og alle sådan nogle tanker. Nu har jeg ENDELIG prøvet det, og jeg har glædet mig meget til at dele min oplevelse af denne hotte og skønne yoga form med jer og jeg håber i kan få et billede af hvad Hot Yoga er, samt hvad det er og hvordan det er.
 
Rigtig god fornøjelse 

Det nye Hot Yoga studio i Odense 

Odenses nye "Hot Yoga studio" på Tolderlundsvej, ligger et stenkast fra Bazar Fyn, nær Odense banegård. Da jeg ankommer bliver jeg budt varmt velkommen af Heidi Løvendahl, som er underviser i Hot Yoga og primært er den som har introtimer og kurser ind i det nye år. Når man kommer ind i studiet kan man smide jakken samt sko, og fortsætte videre ind i et andet lokale som er omklædningsrum med tilhørende bad. Stemningen er generelt rigtig skøn og jeg elsker måden studiet er udsmykket på - det skaber den helt rette atmosfære fyldt med varme og imødekommelse.
Billede fra det lækre nye Hot Yoga studie. Levende lys, brochure og en smuk indisk statue til at danne den helt rette stemning.

Der er også et lille bord, hvor man kan sætte sig og nyde en kop yogi the, hvilket jeg personligt selv synes er skønt inden man skal dyrke yoga. I studiet har man også mulighed for at købe en yogamåtte i god kvalitet, til en rigtig fornuftig pris (priser på yogamåtter varierer meget, men jeg vil generelt anbefale dig at anskaffe dig din måtte et sted som dette, så ved du at du får kvalitet til en god prois). Ejer man ikke sin egen yogamåtte udlejer studiet måtter til 20 kr :-)







































Her ser du yoga måtter til salg i studiet - et tilbud jeg sagtens kunne forestille mig, at jeg ville benytte mig af.

Hvad er Hot Yoga? 

Nordisk Yoga i Odense tilbyder en bred vifte af yogaundervisning til netop dit behov. På hjemmesiden kan du læse meget mere om yogaundervisning som tilbydes, tilmelde dig kurser (deltagelse på et fast hold) og se hvornår du kan deltage i spændende workshops med dygtige og inspirerende undervisere.  Denne hjemmeside indeholder også alt hvad du har brug for at vide om Hot Yoga, men man skal bide mærke i, at Hot Yoga foregår i et andet studio end Nordisk Yogas øvrige tilbud. Dette gør det naturligvis fordi Hot Yoga kræver lokaler og udstyr til opvarmning etc. Her ser du et link til Nordisk Yoga Odenses hjemmeside, hvor du som sagt kan læse meget mere.

http://nordiskyoga.dk/ 

 På Nordisk Yogas hjemmeside beskrives Hot Yoga: 

"Træningsformen Hot Yoga er opstået i 1970’erne, hvor den velkendte indiske, yogaguru Bikram Choudhury opdagede de mange fordele ved at træne i temperaturer op mod 40 grader. Birkam Yoga er en meget disciplineret og regelret yogaform, og den skal derfor ikke forveksles med Hot Yoga, som er en mere afslappet yogaform. Hot Yoga er for alle yogainteresserede, og det er ikke et krav, at du er hverken smidig, stærk eller i god form. Disse ting arbejdes der hen imod under træningen, og øvelserne er lette at forstå selv for nybegyndere. Jo mere træning desto mere smidig og stærk vil du blive, og i jo bedre form vil du komme. Yogaen er en anderledes og sjov træning, som udfordrer og kræver noget af dig både fysisk og mentalt. Så hvis du er nysgerrig og har lyst til at prøve kræfter med en ny form for yogatræning, så meld dig til en Hot Yoga-time".

Her ser du et link, som fører dig til oversigten over, hvilke kurser der tilbydes i 2014. Her finder du også mange flere detaljer omkring priser, tidspunkter osv. Jeg vil personligt tilmelde mig et af vinyasa kurserne, fordi jeg elsker fysisk og dynamisk yoga (dynamisk = serier af stillinger i et flow). Nedenfor beskriver jeg min første oplevelse med Hot Yoga, og lyder det som noget for dig, kan du vende tilbage til dette link og finde kurset, som passer netop til dig. Det skal siges at man skal prøve denne form for yoga 2-3 gange, før man kan være helt sikker på, hvordan kroppen reagerer på yogaen i de 37 grader. Ligemeget om ens første gang med Hot Yoga er fantastisk eller måske er knap så fantastisk, skal man give det mere end en chance. Du vil ikke fortryde det! 

https://web.dofpro.dk/dof/kategori.aspx?kategoriID=24b75fe6-5be4-4e4c-8d83-a27f00d6a610&skoleid=e123a3ac-da10-4abd-9c33-93fe00a35031

Du kan også søge på "Nordisk Hot Yoga Odense" på Facebook og trykke "synes godt om", på denne måde kan du følge med på Facebook også.  
Facts om Hot Yoga: 

Denne forklarer rigtig godt og simpelt, hvad nogle af fordelene ved Hot Yoga er/ kan være. En af faktorerne er blandt andet; at Hot Yoga øger forbrændingen, og det er noget, vi alle godt kunne tænke os efter denne lidt for fede (men hyggelige) juletid, så læs og find ud af hvad Hot Yoga ellers kan gøre for dig. 



Min oplevelse af Hot Yoga 

Inden timen startede havde Heidi og jeg haft en lille times tid til at tale sammen om Hot yoga, gøre studiet klart til de andre deltagere på holdet og få tændt godt op for varmen.



































Jeg lavede en ægte "Helle og Obama selfie" sammen med Heidi, og det skete faktisk INDEN de gjorde det, vil jeg lige pointerer. Se os lige, glade og klar til en masse skøn yoga i 37 grader. 

I Indien er klimaet meget fugtigt og varmt og derfor er det ideelt for mig at dyrke Hot Yoga, så min krop vænner sig til fysisk og intenst arbejde i de høje grader. En af de andre deltagere som havde været i Indien og rejse fortalte mig, at varme der sagtens kunne sammenlignes med varmen til Hot Yoga. Det skal også tilføjes, at mange atleter vælger at dyrke Hot Yoga. også mænd. Jeg er ikke selv atlet og jeg nåede ikke at tale med en, men jeg kunne forestille mig at varmen er god for de ømme muskler, de stive led og til at fremme koncentrationen (hvilket yoga gør i al almindelighed). Er du atlet og læser dette er du selvfølgelig velkommen til at kommentere og fortælle dine tanker om at gå til Hot Yoga. Jeg ville gerne have talt mere med de andre deltagere, specielt mændene men desværre var der ikke nogen på mit hold den dag - jeg skal nok fange en på et andet tidspunkt ;-)

Da timen startede, var vi omkring 16 glade yogier, klar og parat til 55 minutter i yogaens tegn.  Lige inden den startede havde vi alle brugt 5 minutter på at være i lokalet og vænne os til varmen. Her faldt jeg i snak med en jævnaldrene pige, som også var med for første gang - det var hyggeligt at møde ligesindede på den måde, det sker ikke så tit, når jeg deltager på holdene i Fitness World. Heidi startede timen med en grundig introduktion til Hot Yoga og gav os praktiske instrukser og informationer. Det forberedte os på, hvordan vores kroppe måske ville reagerer og det var rigtig rart at blive grundig mødt på det punkt. Vi lærte, hvordan vi skulle drikke vand, lade være med at forlade lokalet medmindre det var absolut nødvendigt, ikke at lukke øjnene i yoga stillingerne, informationer om lokalet og varmen - det var grundigt, og jeg følte mig meget tryg og klar til at udfordre mig selv i varmen.  

Vi startede derefter med nogle bløde yoga stillinger og vinyasa runder, og jeg kom hurtigt ind i et naturligt flow, idet åndedrættet blev intensiveret mere og mere. Heidi var rigtig god til at pointerer vigtigheden af vores åndedræt og det hjalp mig rigtig meget. Timen bød på milde vinyasa runder, samt stillinger for styrke og balancen. Det var fantastisk, og jeg opdagede ganske pludseligt at jeg var fuldstændig badet i sved - ikke som til en spinning time, hvor man kampsveder og pruster som en hest, men en som om varmen kom naturligt inde fra mig selv. Timen var bygget rigtig godt op, så vi fik en blid start og blev mere og mere udfordrede. Da timen sluttede havde jeg en følelse af at jeg sagtens kunne have fortsat lang tid endnu, og jeg kan slet ikke vente med at skulle begynde på et Hot Yoga kursus i det nye år. 

En følelse af absolut væren og bevidsthed

For mig gjorde varmen, at jeg kom endnu mere i kontakt med mig selv end jeg plejer, fordi man virkelig skal have fokus på åndedrættet for at kunne være i varme og vænne sig til den. Jeg oplevede et meget højt niveau af bevidsthed, at jeg ikke tænkte på min lange dag i praktikken i Svendborg, som kom direkte fra eller hvad jeg skulle lave af aftensmad med min kæreste efterfølgende. Jeg var fuldstændig til stede og jeg synes det var fantastisk at mærke varmen omfavne mig, udfordre mig og skærpe min koncentration yderligere. De 55 minutter føltes som 20, og da timen var færdig havde jeg det lidt som efter en god løbetur - pulsen oppe, svedig, fyldt med endorfiner og energi. Kombinationen af varme og yoga er intens men som du kan læse i ovenstående også meget givende rent fysisk. Psykisk var gevinsten for mig, at opleve roen som lagde sig og den fordybelse jeg fik mulighed for at lave. Jeg kunne tydeligt mærke min krop arbejde både imens og efter timen og for mig er det skønt at kunne  mærke kroppen på den måde,og mærke at den arbejder og bliver stærkere.

Jeg håber du har nydt at læse dette indlæg og forhåbentligt har fået dannet et bredt billede af hvad Hot Yoga er, men også hvordan det føles at være med til. Har du kommentarer, indvrendinger, ris eller ros, er du meget velkommen til at kommenterer herinde eller skrive til mig på facebook. 

Du kan trykke "synes godt om" på min side "yogi spiren" og følge med i hvad jeg skriver om herinde på bloggen.  

Namaste, 
Malene












 






mandag den 25. november 2013

Åndedrættet og søvn



Åndedrættet & søvn 


Åndedrættet er den bedste, billigste og mest naturlige sovepille du nogensinde ville kunne få fat på. Lyder dette ikke meget godt og lovende? Ja ikke! Vores søvn er den vigtigste tid på døgnet for vores helbred og derfor er det vigtigt at vi gør alt hvad vi overhovedet kan for at sove godt. Når vi sover, genopbygges kroppen nemlig både fysisk og mentalt ovenpå en lang dag. Det vi arbejder med, når vi arbejder med åndedrætsteknikker er vores nervesystem og herunder sympaticus (aktive system) og parasympaticus (passive system), hvor vi arbejder på at parasympaticus er dominerende når vi sover. ved gode vejrtrækninger aktiveres parasympaticus via stimulering af den 10'ende kranienerve (Nervus vagus). Selvom det lyder teknisk, er det altså den helt naturlige forklaring på, hvorfor et godt åndedræt kan hjælpe os til at få en god og søvn igennem livet. Så hvordan kan vi opnå det gode åndedræt? Det vil jeg komme meget mere ind på i løbet af ugen. 

Rigtig god fornøjelse 


Hvad er mine erfaringer med dårlig søvn? 


Jeg begyndte at dyrke yoga og mediterer blandt andet fordi jeg ikke kunne sove om natten. Jeg vågnede gentagne gange i løbet af natten, også selvom jeg havde været dødtræt aftenen før. Jeg oplevede voldsomt tankemylder, og oplevede et væld af følelser som blev ved med at skylle ind over mig og ramte mig i ansigtet. Det påvirkede min dagligdag rigtig meget fordi jeg følte mig virkelig utilpas, stresset, presset på tid og psyke - det var en generel følelse at mangle overskud, hele tiden. Jeg er ret sikker på at den manglende søvn fungerede lidt som en ond spiral, for er man rigtig godt og grundigt træt, så påvirkes man helt automatisk rent fysisk på ens koncentration, tålmodighed, energi... Nu hvor jeg sidder og tænker over det, synes jeg faktisk det er uhyggeligt hvordan det påvirkede mig - det føltes som en rigtig led gang tømmermænd med det hele (kvalme, hovedpine, svimmelhed, rande under øjnene, bleghed osv.). Nu skal det hele heller ikke blive for alvorligt, men det er vigtigt for mig at fortælle jer, hvorfor jeg mener det er vigtigt at have fokus på åndedrættet og hvad mine erfaringer er med det. 









 Måske du også kan nikke genkendende til denne følelse? Du er hjertelig velkommen til at kommenterer, hvis du gør. Medvidere kunne jeg hurtigt mærke at meditationen og yogaen gjorde noget rigtig godt for min krop, især med hensyn til åndedrættet. I starten sad mit åndedræt insisterende oppe i brystet, næsten halsen på mig og det gjorde nærmest ondt at få det ned i maven. Med tiden blev det meget bedre og jeg blev faktisk virkelig overrasket over, hvilke fornemmelser åndedrættet kunne vække hos mig og hvordan det havde den her udvidende effekt, som om der blev mere rum på en måde. Jeg tror det har meget at gøre med, at man igennem yogaen skaber stor bevidsthed på åndedrættet og får de her erfaringer med, hvordan det føles at "dyrke det" overfor når man bestemt ikke gør og måske er virkelig stresset. 

Når du skal sove

Man kan gøre mange forskellige ting, for at indstille kroppen på at det er tid til at sove. Det du foretager den sidste time inden du skal sove er særligt vigtig for, hvor let du falder i søvn. Generelt er en rutine omkring din søvn rigtig god at have, f.eks. at du ordner ting til næste dag så de er klar - det kan være madpakke, måske finde noget tøj frem så du ikke skal tænke på det. Det er generelt en rigtig god ide at sørge for, at man bruger sin seng til søvn etc. men ikke spisning eller andre ting man måske typisk lave i andre rum. Prøv at komme helt ned i gear, skru ned for lyset, slut for fjernsynet, tag et varmt bad eller læs lidt i en bog. Undgå at træne lige inden du skal sove eller drikke noget med meget koffein i. Nu vil jeg komme nærmere end på konkrete redskaber du kan benytte dig af, når du skal sove. Husk at give det mere end en chance, det tager til at tage "en ny tankegang eller vane" ind.  

Teknik: vend bunden i vejret 

Dette er en meget behagelig teknik, som ofte anbefales til folk med søvnproblemer. På sanskrit hedder teknikken "viparita-karani mudra, og det eneste man skal gøre er at ligge med sine ben op ad væggen. Du kan eventuelt ligge en pude under lænden, men undgå at ligge en pude under hovedet. hele ideen med stillingen er at du vender bunden i vejret, uden at bruge energi på det. Efter 5-6 minutter i denne stilling vil du opleve at falde til ro. 

Teknikken kan forklares rent fysiologisk. Når vi vender bundet i vejret vil det parasympatiske nervesystem blive stimuleret via nogle særlige receptorer som måler blodtrykket i hjernen - når blodtrykket stiger, vil der bliver sendt et signal om, at vi skal slappe af. Dette gælder også for andre omvendte stilinger f.eks. håndstand eller hovedstand, men her skal du bruge en del kræfter på at holde dig i stillingen, det skal man ikke i denne. Du kan gøre det til en del af din aftenrutine at lave denne stilling inden sengetid, det vil du kunne mærke på kvaliteten af din søvn. 






































 Her ser du mig i stillingen. Jeg ligger ret langt inde med numsen til væggen, men hvis du har en pude etc. under lænden og ikke ligger helt lige opad med benene, er det ok.

 Armene slapper af ned langs siden.

Afspænd også ansigtet og tag dybe rolige indåndinger. Bliv her i 5 minutters tid.



 


 































(jeg ved godt min ene fod ser absurd stor ud, og at jeg smiler hele hovedet, men jeg kunne simpelthen ikke lade vær)

Positive tanker 

Det virker faktisk rigtig godt og positivt, hvis du inden du skal sove tænker positive tanker. Du kan lave en liste over positive ting som er sket i løbet af dagen, eller hvad der falder dig ind. Når man tænker over det, er det også meget logisk at positive tanker vil virke langt bedre i forhold til din søvn, i stedet for en masse negative, som virker stressende od udmattende. Der kan være dage, hvor det er svært at finde noget positivt men jeg lovet dig at man kan blive god til at finde gode ting, og det er også en vigtig erfaring at gøre sig. Jeg har lidt af kronisk negativt tankemylder som bombede mit hoved hver eneste nat i jeg ved ikke hvor lang tid, så tro mig, jeg ved godt det ikke er let og det kan virke plat og måske fjollet at ligge og tænke positivt. Sagen er bare, at hvis man får reflekteret over de positive ting vil man også give dem mere værdi i hverdagen og ligge langt mere mærke til dem. Måske vil du opleve at du bliver bedre til at se positivt på flere og flere ting, og måske ting du før ikke kunne se noget godt i (matematik måske, regnvejr, krævende opgaver på jobbet, eller forelæsninger til halv 5).  Prøv dig frem og husk at Rom ikke blev bygget på en dag - da jeg havde svært ved at tænke positivt fandt jeg ud af, at der var noget galt og det er en erfaring jeg aldrig vil glemme. 

Let massage af ansigt og nakke 

Det virker utroligt afslappende at masserer ansigt og nakke, og det kan give dig lyst til at gabe. 
- Masser muskulaturen omkring kæbens område via lette cirkelbevægelser 
- Fortsæt op til dine bryn, så pande og videre ud til tindingerne. 
- Masser derefter rundt i kraniekanten i baghovedet, helt op omkring ørerne. 
- Masser til sidst hovedbunden igennem og træk blidt i dit hår. 

Dette er utroligt dejligt og jeg er selv meget glad for at gøre det. Det er nemt og hurtigt plus man får øget blodcirkulationen og på den måde forebygger lidt rynker ;-)  


Kære læsere. Det var alt hvad jeg havde til jer omkring søvn og åndedrættet for denne gang, det kan sagtens tænkes at jeg også kommer omkring søvn igen i morgen, når jeg vil skrive om stress og åndedrættet. Nu vil jeg gerne hører dig, hvad du kan tage med fra dette indlæg? Hvad var godt og hvad var knap så godt? Jeg glæder mig til at skrive til dig igen i morgen. 

Namaste, Malene