VELKOMST CEREMONI OG INTERNATIONALE VENNER

Kære læser, 

hjertelig velkommen til indlæg nr. 2 i serien om min rejse til Indien. 

I dette indlæg vil jeg fortælle om samt beskrive den meget smukke og spirituelle "ild ceremoni" som blev afholdt for os, dagen inden kurset for alvor skulle gå i gang. Derudover vil jeg fortælle om mødet med de andre kursusdeltagere, som kom fra hele verden. De betyder meget for mig den dag idag, og jeg lærte meget af dem. Der vil også være flere billeder af selve ashrammet og det øvrige område. 

Her ser du yogashalaen som vi træende yoga i og mediterede i hver morgen kl. 6. 

Her kan du se udsigten udover hytterne vi boede i, hvor man kan se den store flod som banede sig hele vejen forbi. Den større bygning du kan se, er en mindre yoga shala og var vores spisested de første 14 dage. 

Inden kursets start: 

Jeg var ankommet til ashrammet 2 dage før kurset skulle starte, sådan jeg havde god tid til at komme godt på plads i hytten, komme af med det værste jetlag, veksle penge og vænne mig til maden. I løbet af de 2 dage ankom de resterende deltagere, som kom fra så mange forskellige lande: Australien, Kina, England, USA, Korea, Slovakiet, Norge mm. Min roomate kom oprindeligt fra England, men havde det sidste år boet i Thailand - så hun havde et helt års rundrejse med i tasken og det var altid en fornøjelse af se hende pakke (det fyldte gerne hele det lille værelse). Jeg havde valgt at have en roomate, dels fordi jeg gerne ville have en at dele yoga erfaringer med i løbet af kurset og dels for at få et nyt internationalt bekendtskab. Jeg fik stor glæde af det mange gange, også selvom det til tider var hårdt og intenst at bo så tæt sammen og have lidt fritid pga. det stramme trænings program. 

Den første dag gik så småt, og dagen efter var alle deltagerer efterhånden ankommet, alle søvnige efter lange rejser fra nær og fjern. Jeg kan huske hvor spændende jeg synes det var at skulle møde alle de andre deltagere, og høre om deres yogaerfaringer og drømme omkring det. Vi Da dagen gik på held, var det tid til turens første aftensmåltid. Hver dag fik vi serveret 3 vegetariske/veganske måltider, hvor morgenmaden var kl. 7, frugt kl. 14 og aftensmad kl. 19. Det var rigtigt lækkert mad af høj kvalitet, og jeg kunne hurtigt mærke den gode effekt det havde på kroppen. 

Her ses, hvor vi spiste hver dag. Det blev færdigbygget i perioden hvor jeg var dernede, og til åbningen af det var der også en ceremoni. Den vil jeg fortælle om i de kommende dele af historien. 

Her ser du mig, i fuld gang med at forsyne mig med friske mango, banan og juice. 

Her ser du et bud på et kl. 14 måltid, som denne gang bestod af denne lomme lavet af kokos og dertil frisk frugt.  

Ild ceremonien - velkomst og første spirituelle oplevelse:

Vi samledes alle i stedets smukke yoga shala (se billedet øverst i indlægget), som lå helt ned til floden og var omgivet af smukke træer og blomster. Så satte vi os i en rundkreds, og fik en hjertevarm velkomst af stedets ejer og yoga underiser. Han beskrev hvordan ceremonien ville foregå, og vi sad alle og lyttede spændte og fyldte med glæde og forventning. Stedets anden primære underviser satte sig i midten af rundkredsen med en form for bålsted foran sig. Derudover havde en et stort fad med blomster, små kander med vand og olie og små grene til at holde bålet kørende. Så begyndte han at chante,og lave nogle bestemte bevægelser med arme og hænder. Han var dybt koncentreret, og det var meget smukt at se ham udføre ritualet foran ilden. For hver gang han chantede, puttede han lidt blomster i ilden, lavede bevægelserne med hænderne og hældte lidt vand ved. 

Her ser du os elever sidde i rundkreds, mens ildceremonien forberedes i midten af rundkredsen. Du kan se mig på den modsatte side, nummer 4 fra venstre. 

Her kan du se det smukke bål, som vi alle ofrede små blomster til og bad en lille bøn til. 

Chanting ved ceremonien: 

Ved ceremonien chantede vi imens vi hver især havde mulighed for at gå op til ilden en af gangen og ligge en lille blomst i som offergave, samt sige en lille selvvalgt bøn. Jeg gik op til ilden og sagde namaste, og ønskede at vi alle skulle have et rigtigt godt ophold på stedet. Vi arbejdede generelt meget med at meditere på en intention for dagen, og det var en meget fin måde at arbejde med ens mindset under uddannelsen. Vi chantede i fællesskab en bestemt remse for bodhisattavaen Ganesha. Sætningen lyder: "Aum Shri Ganeshaya Namah". Ganesha er gud for visdom, intelligens, uddannelse, held og skæbne.  For forståelsens skyld, vil jeg hurtigt forklare hvad en bodhisattva er.  Bodhisattva er sanskrit og oversat "en, hvis væsen er bodhi", og er i buddhismen en person, der har viet sig til at hjælpe alle væsener med at realisere deres buddhanatur, dvs. opnå den fulde oplysning. Dermed sad vi og skabte den skønneste og meget kraftfulde lyd sammen, og det er en oplevelse som jeg aldrig glemmer. Jeg tror ceremonien varede i nogle timer, men jeg var så meget i flow at tiden flød helt væk fra mig. Generelt startede og afsluttede vi altid alle undervisningstimer og møder med "AUM" mantra som siges at være en universel lyd. Det kunne mærkes igennem hele kroppen når 30 mennesker sagde det i fællesskab. Det kan være du også har prøvet det? 

Her ser du Ganesha, som er guden der fjerner hindringer og bl.a. symboliserer visdom og intelligens. 

Kære læser, det var alt jeg havde til dig for denne gang. Jeg håber du har haft glæde af at læse indlægget og nogle ud af mange fantastiske billeder fra Indien. I næste uge kan du læse næste del af historien, som vil handle om: Mysore - markedstur, friske kokosnødder og hellige køer. Du er altid velkommen til at skive til mig på facebook, eller kommenterer herinde. 

Namaste, Malene  

Nye tema: Åndedrættet og pranayama (livskraften)

Pranayama - udvidelse af livskraften

Hej kære læsere. 

Denne uges tema er "åndedrættet". Nu tænker du måske "jamen hvad kan jeg bruge det til? vi trækker jo vejret hele tiden, helt ubevidst" - og det er DERFOR, jeg tager fat i netop åndedrættet som ugens tema. Sindet og åndedrættet er indbyrdes forbundne, og kan man følge åndedrættet og ikke bevægelsen i sin yogapraksis opnår man en fantastisk frihedsfølelse og ro - nærmest som en meditativ tilstand. Dette vil jeg komme meget mere ind på, i de kommen indlæg. Åndedrættet er dog utroligt meget mere, end noget vi bruger som redskab indenfor meditation og yoga, det er også en essentiel fysiologisk mekanisme, som der findes utroligt mange spændende og komplicerede aspekter af. Et eksempel: hvordan kan Stig Åvall Severinsens holde vejret i hele 20 minutter? Det er fantastisk, jeg vil skyde på at jeg kan holde vejret 1-2 minutter  måske.

På denne blog skal vi dog ikke lære at holde vejret, men lære hvordan vi kan have bevidstheden på åndedrættet - dette skal man øve mindst ligeså meget, som hvis man vil holde vejret i 20 minutter, og jeg giver dig redskaberne til hvordan. Der findes nogle rigtig relevante og forholdsvis simple øvelser, som jeg vil introducerer for jer. Disse øvelser kan bruges både i jeres meditations og yoga praksis, og har du været til yoga før, har du måske mødt dem der.

Jeg vil også komme ind på, hvordan vores åndedræt hænger sammen med kvaliteten af vores søvn og følelse af stress

Jeg glæder mig meget til at udforske emnet sammen med jer i forhold til meditation, yoga og hverdagslivet. 

God fornøjelse.

PS: Undrer du dig over, at jeg ikke skriver så meget om selve yogaen og dens teknikker endnu, så fortvivl ej. Jeg venter på at blive frisk fra en mindre operation, så jeg kan få skudt en masse fine billeder til jer. 

Hvert et åndedrag er unikt 

Vi trækker altid vejret. Alligevel, ligesom snefnug, eller bølgerne på stranden er hvert et eneste åndedræt unikt. De vil dog alle virke helt ens, medmindre du ligger mærke til dem. Indiske yogier fortæller, at hvert enkelt menneske har et bestemt antal "one of a kind" åndedrag i dets livetid. Udvider vi hvert åndedrag, kan vi forlænge vores levetid, og derfor er det anbefalet at vi trækker vejret langsomt og dybt ligeledes som vi giver åndedrættet opmærksomhed. Dette er den eneste kropsfunktion vi har, som både er frivillig og ufrivillig. 

Vi er ikke i stand til at se hver eneste åndedrag for os, men vi kan starte processen med at observerer åndedrættet og lave øvelsen kaldet "pranayama" - udvidelse af (ayama) livskraften (prana).  Det er igennem åndedrættet at vi mennesker kan komme i kontakt med den universelle livskraft, som er den her bølgende naturlige følelse. Denne følelse minder os om, at selvom vi har travlt, føler os stressede og måske føler at alting forandrer sig hele tiden kan vi stadigvæk føle fred i vejrtrækningen rytme. Prøv nu at tage et par dybe ind og udåndinger og fornem roen og følelsen af balance som breder sig. Denne tilstand kan du altid vende tilbage til, og via bevidstheden på åndedrættet kan du ligesom når du ser på havets bølger, føle dig i live og åben. 

Dette kan vi kalde "at tage en frisk start" - og det er muligt for os at gøre det hvert eneste øjeblik. problemet er, at vi hurtigt glemmer at have opmærksomheden på åndedrættet, så hvordan kan vi udvikle en vane omkring at have opmærksomheden på vejrtrækningen?? Dette vil jeg uddybe langt mere om i morgen og hvordan denne øgning af opmærksomheden, kan udføres i praksis. 

Nu er der kun tilbage at sige tusind tak for denne gang og fordi du læste med - jeg håber du nød det rigtig meget og føler dig beriget. Har du en kommentar, et godt råd eller måske konstruktiv kritik, er du hjerteligt velkommen til at skrive en kommentar eller skrive til mig inde på facebook. 

Jeg har lavet siden "yogispiren" på facebook, hvor du kan "synes godt om" og følge med i mine indlæg. 

Namaste, 

Malene

 

Så er vi på den igen!

Myte 5: Yoga er en religion

Så er jeg klar til at skrive om endnu en myte, og denne gang er det en af de mere tekniske og jeg håber at du vil give det en chance selvom det måske går hen og bliver en anelse abstrakt. Jeg vil først gerne pointere, at jeg synes det er rigtig relevant at tage denne myte op, fordi at nogle måske kunne ske at blive skræmt af tanken om, at yoga kan virke religiøst/ spirituelt og tænker at man måske selv skal være det, for at dyrke yoga og blive dygtig til det.  

Derfor håber jeg, at jeg kan tydeliggøre, hvordan yoga kan være religiøst og spirituelt for os i vores egen personlige praksis, selvom vi ikke er hinduer eller buddhister, eller hvordan yoga slet ikke behøver at være hverken religiøst eller spirituelt.

Filosofien bag yoga   

Jeg kan ligeså tydeligt huske dengang i gymnasiet, hvor vi havde om Buddhismen og hinduismen i religion. Det var og er abstrakt, kompliceret og ikke mindst meget anderledes end vestlig tænkning og religion. Det er tilgengæld også virkelig interessant, og jeg tror ikke at dette lille indlæg ville være nok hvis jeg skulle forklare det hele i detaljer for jer - jeg tror faktisk heller ikke at jeg ville være i stand til at forklare det så det gav mening.  Jeg har ikke læst religion, og derfor kommer dette indlæg ikke til at forklare dig tekniske aspekter af hinduisme og buddhisme, men derimod hvad det er der gør, at vi i den vestlige verden kan ske at opfatte yoga som noget ret religiøst og spirituelt. I vesten er vi generelt ikke særligt "mystiske" og det er derfor, at vi ikke hører om mystiske oplever, når vi er til Yoga i det lokale fitnesscenter. Er man interesseret i at fordybe sig i sin yogapraksis er de mystiske oplevelser en del af det, og jeg vil kort komme ind på dem senere i teksten. 

Hvis i godt kunne tænke jer at læse om yoga i forhold til hinduisme og buddhisme, er www.religion.dk et godt bud.  

 God fornøjelse

Forskellige måder at se verden på: 

Det er vigtigt at fremhæve at der er meget stor forskel på, hvordan østen og vesten ser verden generelt, og derfor ser forskelligt på yoga og meditation.Jeg vil gerne opstille de to måder, fordi jeg gerne vil gøre det klarere for jer, hvorfor yoga kan virke abstrakt og flyvsk. Husk at du altid er velkommen til at tilføje, hvis du synes jeg mangler noget eller bare synes det er helt i skoven.

Here we go!  I vesten er vi primært tilhængere af en ret definerbar og målbar tankegang, som helt karikeret kan stilles op som en "enten eller" tankegang. Det gør, at når vi har en påstand, så skal vi også gerne kunne verificere den og på en måde have et bevis for den påstand. Vi kan også kalde det for en ontologisk tilgang som er "læren om det eksisterende". Kan du se at du har et rødt lysende chakra ved din bagdel eller kan du ikke? Der kan hurtigt opstå paradokser fordi vi har forskellige individuelle perspektiver. Kan du nikke genkendende til, at vi i vesten tænker på denne måde?  

Den indiske tænkning rummer ideen om ,at modsætninger komplimenterer hinanden og samlet kan danne en enhed - ligesom ying og yang. De indiske tekster kan man derfor med fordel gå ti,l med en fænomenologisk tankegang. Det vil sige, at hvis du læser i en tekst om at du har et rodchakra ved din bagdel som har et rødt lys, så forholder du dig overhovedet ikke til om beskrivelsen forholder sig til den bagvedliggende virkelighed. Det er ikke noget du kan se, røre eller vise frem, men noget som du kan føle, erfarer eller måske se for dig på din egen måde. Det er denne måde inderne så verden på dengang teksterne blev skrevet for mange tusinder år siden og erfaringer og dybe bevidsthedstilstande blev opnået. 

Det er en fordel at se på sin yoga praksis med fænomenologiske øjne, fordi det handler om at finde virkeligheden i DIN opfattelse.  

Er yoga en religion? 

Jeg vil rigtig gerne påpege at yoga er en vej til at skabe kontakt imellem dig selv, din bevidsthed og din krop. Man kan også sige at der skabes flow i vores tilværelse og det at være autentisk overfor den person du er, fremmes.

For at komme lidt mere i dybden, har jeg hevet fat i en af mine absolutte yndlingsbøger om yogafilosofi ("Nærmere noget", af Simon Krohn), for at få hjælp til at forklare og afklare myten. Simon har en kandidatgrad i yogafilosofi, så han er en solid og valid kilde vil jeg mene! Nå, men det som Simon beskriver er at der  i de gamle indiske tekster ikke er enighed om, hvorvidt yoga er en religion.Svaret er helt afhængigt af, hvilken tekst du læser!  

De gamle indere skriver ikke om tro i forhold til yogatraditionen, men oplevelse. De har igennem forskellige ritualer følt de har været tæt på noget som føltes guddommeligt. Så vi kan slå fast at når yoga bliver religiøst, er det fordi vi kan komme nærmere oplevelser som føles guddommeligt - og det er bestemt indenfor rækkevidde for os alle i vores individuelle yogapraksis.  

Mystiske oplevelser i yoga

Jeg skrev tidligere at de mystiske oplevelser er en del af, at fordybe sig i sin yogapraksis. Man taler om 3 forskellige typer: 

1. Ændringer i din perception
Kommer til udtryk ved, at man oplever sig selv anderledes. kroppen føles måske var, kold, tung eller let. Sanserne bliver skærpede

2. oplevelse af energi (prana) 
Kroppen begynder måske at ryste, eller man mærker bølger af energi i kroppen. Det kan også komme til udtryk ved meget intense følelser i kroppen.

3. Oplevelse man kan kalde religiøs 
Følelse af dyb overgivelse, at give helt slip og føle at en større kraft tager over. Det udløser en fornemmelse af lethed og ubetinget kærlighed. 

Jeg har personligt aldrig selv oplevet nogle af disse mystiske oplevelser og jeg har hverken en forventning om at det kommer til at ske, eller en følelse af at jeg ikke har lyst til at det skal ske. Jeg tænker det er en del af rejsen og jeg synes godt jeg kan forholde mig til det, når jeg har de fænomenologiske briller på. Hvordan opfatter du det?

En mindre konklusion 

Vi slog fast før at yoga ikke er en religion, men noget som de gamle indere har arbejdet på i mange mange år, hvorefter deres oplevelser er blevet beskrevet. I yoga traditionen finder man altså vejen og ledes igennem processen til at opnå dyb transformation og forløsning igennem teknikker som er tusinder af år gamle. Så vi kan helt afgjort blive enige om, at yoga er noget som kan vise os vejen til oplevelser som kan føles religiøse og guddommelige - og at de er en del af livet, og opnåelige for os alle, især dem som vil dybere i deres praksis. Yoga giver os en fornemmelse af at have flow og autencitet i os selv og vores liv!

Til sidste men ikke mindst, findes der også udsagn om at yoga er en videnskab, idet krop og sjæl forenes. Jeg synes det er et meget diskuterbart aspekt, men det videnskabelige i det fra min synsvinkel er, at der er mange fysiske goder ved yoga samt psykiske, som der er masser af evidens for (videnskabelige undersøgelser som understøtter resultater). Det er her jeg tænker at krop og sjæl forenes, fordi yoga er at skabe balance rent fysisk og ligesom søge ind i sig selv på et højere og mere mentalt plan. Om vi så oplever det som værende religiøst eller ej, det er helt individuelt og er helt afhængig af, hvem du er, hvad du tror på, og hvorfor du dyrker yoga. 

Namaste 

 

   


Lets do this!



Yoga skaber balance imellem de energier vi har i kroppen.
 

Mystiske oplevelser 

Når man dyrker yoga og har gjort det

Myte 2.

 

Myte 2. Til yoga ligger man bare på gulvet og fiser den af

Du er nede og træne i dit lokale fitnesscenter og opdager at holdsalen er fyldt med folk, som ligner de ligger tager sig en lur. Du tænker måske "Nåh ja, det er rigtigt, man laver ikke andet end at fise den af til yoga". Det som der i virkeligheden foregår er "afspænding", som du måske også har prøvet andre steder end til yoga.

Hvordan foregår afspænding og hvad er dets formål?

Til afspænding ligger man på sit underlag i stillingen "savasana" også kaldet "corpse pose".  I denne stilling ligger man på ryggen på sit underlag, med armene ned langs siden med håndfladerne opad. Ben og fødder tippes venligt ud til siden.

Den lille afspænding man typisk laver  i starten af timen,  har til formål at få deltagerne til at falde til ro efter en lang dag,  og at de får samlet energien om sig selv.  Tanker om  oplevelser og gøremål som har været i løbet af dagen, og kommer i nærmeste fremtid ligges i  baggrunden, og i stedet leder man sin opmærksomhed på åndedrættet.  Når tankerne dukker op  anerkender man dem og henviser dem venligt til baggrunden  igen ved at tænke "tanke" og så følge opmærksomheden tilbage på åndedrættet. Jeg vil i øvrigt komme meget mere ind på flere af disse teknikker i næste uge. Man begynder langsomt at mærke vejrtrækningen hele vejen ned i maven og mærker, hvordan  brystet åbnes,  maven udvides  og  energien i kroppen spredes. Videremed rækkes armene op over hovedet, så man venligt kan lave et mildt stræk af kroppen . Derefter strækkes venstre arm og højre ben, og omvendt. 

Afspænding i timens afslutning

De sidste 10 minutter af timen bruges igen på, at ligge afslappet på underlaget i savasana. Man får mulighed for at hente et tæppe, tage strømper eller en trøje på sådan man ikke ligger og fryser. Underviseren instruerer derefter eleverne i at lave en kropsscanning, hvor det handler om, at man skal føre opmærksomheden rundt på ens kropsdele. Det er forskelligt fra underviser til underviser, hvordan det udføres - om man først fokuserer på hele bagsiden af kroppen mod underlaget, eller måske på en lille tå af gangen. Det skaber kropsbevidsthed og man får følt efter, hvordan man har det i sin krop efter en dejlig time eller måske halvanden med yoga. Jeg tænker at kroppen måske bearbejder det den har lært, de indtryk den har fået og den udfordring den måske har fået. Efter kropsscanning bedes man om at begynde at vågne ligeså stille, sætte sig op i en behagelig stilling når man er klar til det og så bukke for læreren i namaste. Her kan man evt. have tanke på at takke sig selv for at have gjort noget godt og givet sig selv en pause fra hverdagen.

Jeg har erfaret nogle underviserer laver kropsvisualiseringsøvelser både i ankomstafspændingen og slutafspændingen. Det kan f.eks. være at du skal forestille dig, at du ser et hvidt lys foran dig, som er fyldt med glæde og kærlighed.  På hver indånding, ånder du lyset ind, og på hver udånding lader du det sprede sig ud i din krop og fylde hver eneste lille celle.  Det føles dejligt og det gør at man føler en slags glæde og positivitet. Man kan godt føle det er svært at koncentrere sig om, men med tiden bliver det lettere og lettere.  

Andre ideer til visualisering

Eng

 Forestil dig, at du befinder dig på en mark med dine yndlingsblomster. Der er en behagelig temperatur.  Du fornemmer vinden i dit ansigt og i dit hår. Du mærker solens lys gennem dine lukkede øjenlåg. Det er varmt og gulorange. Du hører vindens lette susen i træerne, bladenes små knitrelyde, når de berører hinanden. Du hører fuglesang og måske andre dyr.

Strand

 Forestil dig, at du ligger på en strand en varm sommerdag. Du mærker sandet under dig og solens varme stråler på din krop. Mærker små vindpust mod din hud og dit hår. Hører vinden i sivene, græsset. Måske er der træer i nærheden, så hører du også vinden i trækronerne. Du hører børn lege i vandkanten og måske en måge eller andre fugle, der flyver af sted.

Så alt i alt er afspænding et redskab til at komme ind i en afslappet stemning, som hjælper til at man kan fokuserer på at være i nuet og være i den yoga man skal til at udføre. Man indstiller sig således før og efter sin praksis, mærker efter i sin krop, mærker åndedrættet, og mærker effekten af yogaen. Afspænding er derfor vigtigt og når man har gjort det mange gange, føles det næsten som en meditativ tilstand. Derfor har det ikke så meget at gøre med "at fise den af" men jeg forstår godt, at det kan se sådan ud ;-)

Namaste