Viser opslag med etiketten tro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tro. Vis alle opslag

mandag den 11. november 2013

En præsentation af meditationens grundtanker og grundprincipper


Hej allesammen.

Før jeg giver jer konkrete meditations teknikker, vil jer fortælle om grundtankerne og principperne i meditation. Jeg er ikke uddannet i emnet, men jeg har læst rigtig meget om det og har stor erfaring. Jeg har mediteret dagligt i snart et år. Denne meditative tilstand har jeg også lært at inddrage i min yoga praksis. Læs med her, og de følgende dage - så får du den nødvendige indsigt og måske motivation til at starte med at mediterer selv. 

I morgen giver jeg jer 5 simple trin til at mediterer og beskriver forskellige former for meditation.  

God fornøjelse

 Her ser i mig, i meditation.



Meditation, at finde koncentrationen, erkendelsen og mærke kroppen samt sindets gennemstrømninger


I mere end 2000 år er meditation blevet brugt for mennesker til at få indblik i deres inderste. I yoga-sutraerne, en gammel tekst, defineres yoga som begrænsning af chitta-vritti - sindets svingninger. I Vesten bruges meditation især til at stilne sindet, opnå indre ro og en følelse af afslappethed. Meditation er både for dem, som søger noget spirituelt men også de, som slet ikke gør. 
Meditation er mere end som så, idet det giver os muligheden for at finde ind i os selv via en stilling.  Det giver os mulighed for, at fokuserer indskrænket på en ting - genstande, andre levende organismer, en situation, et ord, en følelse, kroppen, åndedrættet. Man kan sige, at  dette er selve kernen i al meditation; at kunne koncentrer sig om at observerer en bestemt ting og registrerer forandringer i følelserne og kroppen, uden at reagerer på dem. 
Det er igennem disse mekanismer, at vi kan opnå viden om os selv, om andre, og om livet.  

Grundprincipper i meditation:  

1. Giv slip  

Når man mediterer, giver man slip, og nyder intetheden. Man undertrykker intet men lytter til intet. At kunne give slip handler om at kunne opgive alle hensigter og enhver vilje, for dermed i en positiv tilstand, at kunne opgive kontrollen over alle indre og ydre foreteelser. 

2. Observer og iagttag

Det er væsentligt i meditation at betragte dine tanker, følelser og erindringer uden at reagerer på dem. Man kan se det som om at man ikke "fodre" tanker og følelser i kroppen, for hvis man gør det, vil der automatisk komme nye reaktioner og tanker. 

Hvordan iagttager man følelser og tanker? 

Man betragter alle indre billeder og impulser, som skyer, der trækker flygtigt henover himlen. Du ser dem trække fordi dig, men du reagerer ikke på dem. 

Du kan også forestille dig at tanken er en ballon, du slipper og lader flyve væk. 

Det der er vigtigt at forstå her er, at øvelse før mester. I starten vil tankerne forstyrre dig, mase sig på og smide dig af meditationen rigtig mange gange. Men pludseligt oplever du, at der bliver mere og mere stille og det er her du oplever at komme i kontakt med dig selv og finde ro. Det er ligesom med al anden slags træning - det kræver kontinuerligtet.  


3. Lad være med at dømme 

Intet skal bedømmes eller kommenteres, som værende godt eller dårligt, hæsligt eller skønt, behageligt eller smerteligt. Øvelsen er at tillade alle tanker og alle følelser og da sindet ustandseligt er i oprør, tillade at de forsvinder igen.



 Her ser i et "mudra". Det er frivilligt om man vil lave en mudra under sin meditation, man kan også sagtens sidde med hænderne som jeg gør på billedet for oven. Et mudra i måske kender er at man sætter tommelfinger spids mod pegefingerspids på begge hænderne.

Meditationens positive virkninger 

 Først vil jeg give jer et billede på, hvordan meditation virker på sindet. 

Du har en kop vand, og hvis du putter en kop salt ned i vil vandet uden tvivl smage af salt. Hælder du derimod din kop salt ned i en sø, vil du på inden måde kunne smage saltet. Dit sind udvider sig, og du lærer at rumme tanker, de forskellige slags følelser, kroppens fornemmelser etc.

Mange taler også om billedet med andedammen med, at hvis man hele tiden rører i vandet, vil det være grumset og uklart, men hvis man ikke rører i det vil det blive stille og klart.   

Meditation har mange virkninger og med øvelser bliver alle de følgende nævnte effekter mærkbare. 

Meditation: 
  • Forsinke aldringsprocessen 
  • Giver følelse af lettelse og centrering
  • Formindske blodtrykket 
  • Formindske hjertesygdomme, brystkræft og knogleskørhed 
  • Man får en følelse af at være autentisk; at få en fornemmelse er hvem du er, og lære din personlighed at kende i dybden 
  • Formindske depression der er forbundet med stress
  • Fører til balance, ligevægt og afslappethed 
  • Styrker kroppen og oplader dine "batterier" 
  • Fremmer koncentrations - og præstationsevnen 
  • Fremmer dit generelle kropslige, sjælelige og åndelige velbefindende
  • Øger selvbevidsthed og selvtillid, fordi man bliver klar over egne styrker og svagheder
  • Fremmer evnen til at være god ved sig selv, fordi man øger fornemmelsen for egne behov
  • Fremmer evnen til at observerer objektivt  

Målet: erkendelse 

Meditation er et led i den ottefoldige vej, og har til formål at opnå dyb transformation, erkendelse og oplysning. Det lyder ret spirituelt, og det er det også - det vi kender som mindfulness meditation, er blevet tømt fra denne Indiske mystik og det er måske derfor du ikke har hørt om det før. Denne erkendelsesfølelse er meget individuel, oftest beskrives det som om, at grænserne opløses. Man oplever en tilstand af, at sindet står stille - at din bevidsthed er på, at sindet står stille. Det er en ufattelig dejlig tilstand at være i, og man vil opleve den i længere og længere bidder i sin meditations praksis, hvis man mediterer regelmæssigt.

Mediterer du? Hvis ja, hvorfor - hvis nej, hvorfor ikke? 


Bøger jeg hjerteligt vil anbefale - både til at komme i gang med at mediterer og fordybe sig endnu mere i sin meditationspraksis

I Henning Davernes bog: "12 minutter til succes", lærer man hvorfor 12 minutters meditation er nok til at opnå alle de ovenstående gevinster. Bogen er baseret på forskning, som er udarbejdet af neurolog og hjerneforsker Troels W. Kjær. Jeg har selv læst bogen og anvender dagligt hans guidede meditationer, som man får en kode til når man køber bogen. Han har en dejlig, rolig og dyb stemme. Har du lyst til at uddanne dig indenfor meditation og mindfulness, kan du gøre det hos Henning I København. 

Her er et link til siden: http://www.henningdaverne.dk/6ugerskursus/#





 "Nærmere noget" af Simon Krohn
 
 Denne bog er ikke en specifik meditationsbog, men en bog om yogafilosofi. I det, at man i yoga også finder et meditativt stadie, har Simon skrevet nogle rigtig gode kapitler om, hvordan man kan arbejde med tankerne, sit syn på sig selv, chakra meditation samt hvordan du kan være meditativ når du dyrker yoga.  Jeg har selv været utroligt glad for at læse bogen, og den var for alvor med til at vise mig, at yoga er min vej at gå! Simon underviser til dagligt på Hamsa yoga studio i København.
Simon har også lavet nogle rigtig gode yoga og meditations dvd'er, og dem kan jeg varmt anbefale. Her er et link til hans hjemmeside: 

http://www.mindyourself.dk/9713/Forside





Jeg håber i kan lide oplægget, og i skal være mere end velkomne til at skrive en kommentar til mig herinde. Det kan være ris/ ros - måske hvis i synes der er noget jeg skal have tilføjet. Alle er velkomene. 

Fortsat god aften. 

Namaste, 
Malene  

 

fredag den 8. november 2013

Så er vi på den igen!



Myte 5: Yoga er en religion

Så er jeg klar til at skrive om endnu en myte, og denne gang er det en af de mere tekniske og jeg håber at du vil give det en chance selvom det måske går hen og bliver en anelse abstrakt. Jeg vil først gerne pointere, at jeg synes det er rigtig relevant at tage denne myte op, fordi at nogle måske kunne ske at blive skræmt af tanken om, at yoga kan virke religiøst/ spirituelt og tænker at man måske selv skal være det, for at dyrke yoga og blive dygtig til det.  
Derfor håber jeg, at jeg kan tydeliggøre, hvordan yoga kan være religiøst og spirituelt for os i vores egen personlige praksis, selvom vi ikke er hinduer eller buddhister, eller hvordan yoga slet ikke behøver at være hverken religiøst eller spirituelt.


Filosofien bag yoga   

Jeg kan ligeså tydeligt huske dengang i gymnasiet, hvor vi havde om Buddhismen og hinduismen i religion. Det var og er abstrakt, kompliceret og ikke mindst meget anderledes end vestlig tænkning og religion. Det er tilgengæld også virkelig interessant, og jeg tror ikke at dette lille indlæg ville være nok hvis jeg skulle forklare det hele i detaljer for jer - jeg tror faktisk heller ikke at jeg ville være i stand til at forklare det så det gav mening.  Jeg har ikke læst religion, og derfor kommer dette indlæg ikke til at forklare dig tekniske aspekter af hinduisme og buddhisme, men derimod hvad det er der gør, at vi i den vestlige verden kan ske at opfatte yoga som noget ret religiøst og spirituelt. I vesten er vi generelt ikke særligt "mystiske" og det er derfor, at vi ikke hører om mystiske oplever, når vi er til Yoga i det lokale fitnesscenter. Er man interesseret i at fordybe sig i sin yogapraksis er de mystiske oplevelser en del af det, og jeg vil kort komme ind på dem senere i teksten. 
Hvis i godt kunne tænke jer at læse om yoga i forhold til hinduisme og buddhisme, er www.religion.dk et godt bud.  

 God fornøjelse

Forskellige måder at se verden på: 

Det er vigtigt at fremhæve at der er meget stor forskel på, hvordan østen og vesten ser verden generelt, og derfor ser forskelligt på yoga og meditation.Jeg vil gerne opstille de to måder, fordi jeg gerne vil gøre det klarere for jer, hvorfor yoga kan virke abstrakt og flyvsk. Husk at du altid er velkommen til at tilføje, hvis du synes jeg mangler noget eller bare synes det er helt i skoven.

Here we go!  I vesten er vi primært tilhængere af en ret definerbar og målbar tankegang, som helt karikeret kan stilles op som en "enten eller" tankegang. Det gør, at når vi har en påstand, så skal vi også gerne kunne verificere den og på en måde have et bevis for den påstand. Vi kan også kalde det for en ontologisk tilgang som er "læren om det eksisterende". Kan du se at du har et rødt lysende chakra ved din bagdel eller kan du ikke? Der kan hurtigt opstå paradokser fordi vi har forskellige individuelle perspektiver. Kan du nikke genkendende til, at vi i vesten tænker på denne måde?  

Den indiske tænkning rummer ideen om ,at modsætninger komplimenterer hinanden og samlet kan danne en enhed - ligesom ying og yang. De indiske tekster kan man derfor med fordel gå ti,l med en fænomenologisk tankegang. Det vil sige, at hvis du læser i en tekst om at du har et rodchakra ved din bagdel som har et rødt lys, så forholder du dig overhovedet ikke til om beskrivelsen forholder sig til den bagvedliggende virkelighed. Det er ikke noget du kan se, røre eller vise frem, men noget som du kan føle, erfarer eller måske se for dig på din egen måde. Det er denne måde inderne så verden på dengang teksterne blev skrevet for mange tusinder år siden og erfaringer og dybe bevidsthedstilstande blev opnået. 

Det er en fordel at se på sin yoga praksis med fænomenologiske øjne, fordi det handler om at finde virkeligheden i DIN opfattelse.  

Er yoga en religion? 

Jeg vil rigtig gerne påpege at yoga er en vej til at skabe kontakt imellem dig selv, din bevidsthed og din krop. Man kan også sige at der skabes flow i vores tilværelse og det at være autentisk overfor den person du er, fremmes.

For at komme lidt mere i dybden, har jeg hevet fat i en af mine absolutte yndlingsbøger om yogafilosofi ("Nærmere noget", af Simon Krohn), for at få hjælp til at forklare og afklare myten. Simon har en kandidatgrad i yogafilosofi, så han er en solid og valid kilde vil jeg mene! Nå, men det som Simon beskriver er at der  i de gamle indiske tekster ikke er enighed om, hvorvidt yoga er en religion.Svaret er helt afhængigt af, hvilken tekst du læser!  

De gamle indere skriver ikke om tro i forhold til yogatraditionen, men oplevelse. De har igennem forskellige ritualer følt de har været tæt på noget som føltes guddommeligt. Så vi kan slå fast at når yoga bliver religiøst, er det fordi vi kan komme nærmere oplevelser som føles guddommeligt - og det er bestemt indenfor rækkevidde for os alle i vores individuelle yogapraksis.  

Mystiske oplevelser i yoga

Jeg skrev tidligere at de mystiske oplevelser er en del af, at fordybe sig i sin yogapraksis. Man taler om 3 forskellige typer: 

1. Ændringer i din perception
Kommer til udtryk ved, at man oplever sig selv anderledes. kroppen føles måske var, kold, tung eller let. Sanserne bliver skærpede

2. oplevelse af energi (prana) 
Kroppen begynder måske at ryste, eller man mærker bølger af energi i kroppen. Det kan også komme til udtryk ved meget intense følelser i kroppen.

3. Oplevelse man kan kalde religiøs 
Følelse af dyb overgivelse, at give helt slip og føle at en større kraft tager over. Det udløser en fornemmelse af lethed og ubetinget kærlighed. 

Jeg har personligt aldrig selv oplevet nogle af disse mystiske oplevelser og jeg har hverken en forventning om at det kommer til at ske, eller en følelse af at jeg ikke har lyst til at det skal ske. Jeg tænker det er en del af rejsen og jeg synes godt jeg kan forholde mig til det, når jeg har de fænomenologiske briller på. Hvordan opfatter du det?

En mindre konklusion 

Vi slog fast før at yoga ikke er en religion, men noget som de gamle indere har arbejdet på i mange mange år, hvorefter deres oplevelser er blevet beskrevet. I yoga traditionen finder man altså vejen og ledes igennem processen til at opnå dyb transformation og forløsning igennem teknikker som er tusinder af år gamle. Så vi kan helt afgjort blive enige om, at yoga er noget som kan vise os vejen til oplevelser som kan føles religiøse og guddommelige - og at de er en del af livet, og opnåelige for os alle, især dem som vil dybere i deres praksis. Yoga giver os en fornemmelse af at have flow og autencitet i os selv og vores liv!

Til sidste men ikke mindst, findes der også udsagn om at yoga er en videnskab, idet krop og sjæl forenes. Jeg synes det er et meget diskuterbart aspekt, men det videnskabelige i det fra min synsvinkel er, at der er mange fysiske goder ved yoga samt psykiske, som der er masser af evidens for (videnskabelige undersøgelser som understøtter resultater). Det er her jeg tænker at krop og sjæl forenes, fordi yoga er at skabe balance rent fysisk og ligesom søge ind i sig selv på et højere og mere mentalt plan. Om vi så oplever det som værende religiøst eller ej, det er helt individuelt og er helt afhængig af, hvem du er, hvad du tror på, og hvorfor du dyrker yoga. 

Namaste 


 Is Ayurveda and Yoga a Religion or Science? Read more http://www.promotehealthwellness.com/ayurveda-and-yoga/ #Ayurveda #HolisticMedicine #Yoga #Science #Ayurvedic #Medicine






   


Lets do this!



Yoga skaber balance imellem de energier vi har i kroppen.
 

Mystiske oplevelser 

Når man dyrker yoga og har gjort det