mandag den 11. november 2013

En præsentation af meditationens grundtanker og grundprincipper


Hej allesammen.

Før jeg giver jer konkrete meditations teknikker, vil jer fortælle om grundtankerne og principperne i meditation. Jeg er ikke uddannet i emnet, men jeg har læst rigtig meget om det og har stor erfaring. Jeg har mediteret dagligt i snart et år. Denne meditative tilstand har jeg også lært at inddrage i min yoga praksis. Læs med her, og de følgende dage - så får du den nødvendige indsigt og måske motivation til at starte med at mediterer selv. 

I morgen giver jeg jer 5 simple trin til at mediterer og beskriver forskellige former for meditation.  

God fornøjelse

 Her ser i mig, i meditation.



Meditation, at finde koncentrationen, erkendelsen og mærke kroppen samt sindets gennemstrømninger


I mere end 2000 år er meditation blevet brugt for mennesker til at få indblik i deres inderste. I yoga-sutraerne, en gammel tekst, defineres yoga som begrænsning af chitta-vritti - sindets svingninger. I Vesten bruges meditation især til at stilne sindet, opnå indre ro og en følelse af afslappethed. Meditation er både for dem, som søger noget spirituelt men også de, som slet ikke gør. 
Meditation er mere end som så, idet det giver os muligheden for at finde ind i os selv via en stilling.  Det giver os mulighed for, at fokuserer indskrænket på en ting - genstande, andre levende organismer, en situation, et ord, en følelse, kroppen, åndedrættet. Man kan sige, at  dette er selve kernen i al meditation; at kunne koncentrer sig om at observerer en bestemt ting og registrerer forandringer i følelserne og kroppen, uden at reagerer på dem. 
Det er igennem disse mekanismer, at vi kan opnå viden om os selv, om andre, og om livet.  

Grundprincipper i meditation:  

1. Giv slip  

Når man mediterer, giver man slip, og nyder intetheden. Man undertrykker intet men lytter til intet. At kunne give slip handler om at kunne opgive alle hensigter og enhver vilje, for dermed i en positiv tilstand, at kunne opgive kontrollen over alle indre og ydre foreteelser. 

2. Observer og iagttag

Det er væsentligt i meditation at betragte dine tanker, følelser og erindringer uden at reagerer på dem. Man kan se det som om at man ikke "fodre" tanker og følelser i kroppen, for hvis man gør det, vil der automatisk komme nye reaktioner og tanker. 

Hvordan iagttager man følelser og tanker? 

Man betragter alle indre billeder og impulser, som skyer, der trækker flygtigt henover himlen. Du ser dem trække fordi dig, men du reagerer ikke på dem. 

Du kan også forestille dig at tanken er en ballon, du slipper og lader flyve væk. 

Det der er vigtigt at forstå her er, at øvelse før mester. I starten vil tankerne forstyrre dig, mase sig på og smide dig af meditationen rigtig mange gange. Men pludseligt oplever du, at der bliver mere og mere stille og det er her du oplever at komme i kontakt med dig selv og finde ro. Det er ligesom med al anden slags træning - det kræver kontinuerligtet.  


3. Lad være med at dømme 

Intet skal bedømmes eller kommenteres, som værende godt eller dårligt, hæsligt eller skønt, behageligt eller smerteligt. Øvelsen er at tillade alle tanker og alle følelser og da sindet ustandseligt er i oprør, tillade at de forsvinder igen.



 Her ser i et "mudra". Det er frivilligt om man vil lave en mudra under sin meditation, man kan også sagtens sidde med hænderne som jeg gør på billedet for oven. Et mudra i måske kender er at man sætter tommelfinger spids mod pegefingerspids på begge hænderne.

Meditationens positive virkninger 

 Først vil jeg give jer et billede på, hvordan meditation virker på sindet. 

Du har en kop vand, og hvis du putter en kop salt ned i vil vandet uden tvivl smage af salt. Hælder du derimod din kop salt ned i en sø, vil du på inden måde kunne smage saltet. Dit sind udvider sig, og du lærer at rumme tanker, de forskellige slags følelser, kroppens fornemmelser etc.

Mange taler også om billedet med andedammen med, at hvis man hele tiden rører i vandet, vil det være grumset og uklart, men hvis man ikke rører i det vil det blive stille og klart.   

Meditation har mange virkninger og med øvelser bliver alle de følgende nævnte effekter mærkbare. 

Meditation: 
  • Forsinke aldringsprocessen 
  • Giver følelse af lettelse og centrering
  • Formindske blodtrykket 
  • Formindske hjertesygdomme, brystkræft og knogleskørhed 
  • Man får en følelse af at være autentisk; at få en fornemmelse er hvem du er, og lære din personlighed at kende i dybden 
  • Formindske depression der er forbundet med stress
  • Fører til balance, ligevægt og afslappethed 
  • Styrker kroppen og oplader dine "batterier" 
  • Fremmer koncentrations - og præstationsevnen 
  • Fremmer dit generelle kropslige, sjælelige og åndelige velbefindende
  • Øger selvbevidsthed og selvtillid, fordi man bliver klar over egne styrker og svagheder
  • Fremmer evnen til at være god ved sig selv, fordi man øger fornemmelsen for egne behov
  • Fremmer evnen til at observerer objektivt  

Målet: erkendelse 

Meditation er et led i den ottefoldige vej, og har til formål at opnå dyb transformation, erkendelse og oplysning. Det lyder ret spirituelt, og det er det også - det vi kender som mindfulness meditation, er blevet tømt fra denne Indiske mystik og det er måske derfor du ikke har hørt om det før. Denne erkendelsesfølelse er meget individuel, oftest beskrives det som om, at grænserne opløses. Man oplever en tilstand af, at sindet står stille - at din bevidsthed er på, at sindet står stille. Det er en ufattelig dejlig tilstand at være i, og man vil opleve den i længere og længere bidder i sin meditations praksis, hvis man mediterer regelmæssigt.

Mediterer du? Hvis ja, hvorfor - hvis nej, hvorfor ikke? 


Bøger jeg hjerteligt vil anbefale - både til at komme i gang med at mediterer og fordybe sig endnu mere i sin meditationspraksis

I Henning Davernes bog: "12 minutter til succes", lærer man hvorfor 12 minutters meditation er nok til at opnå alle de ovenstående gevinster. Bogen er baseret på forskning, som er udarbejdet af neurolog og hjerneforsker Troels W. Kjær. Jeg har selv læst bogen og anvender dagligt hans guidede meditationer, som man får en kode til når man køber bogen. Han har en dejlig, rolig og dyb stemme. Har du lyst til at uddanne dig indenfor meditation og mindfulness, kan du gøre det hos Henning I København. 

Her er et link til siden: http://www.henningdaverne.dk/6ugerskursus/#





 "Nærmere noget" af Simon Krohn
 
 Denne bog er ikke en specifik meditationsbog, men en bog om yogafilosofi. I det, at man i yoga også finder et meditativt stadie, har Simon skrevet nogle rigtig gode kapitler om, hvordan man kan arbejde med tankerne, sit syn på sig selv, chakra meditation samt hvordan du kan være meditativ når du dyrker yoga.  Jeg har selv været utroligt glad for at læse bogen, og den var for alvor med til at vise mig, at yoga er min vej at gå! Simon underviser til dagligt på Hamsa yoga studio i København.
Simon har også lavet nogle rigtig gode yoga og meditations dvd'er, og dem kan jeg varmt anbefale. Her er et link til hans hjemmeside: 

http://www.mindyourself.dk/9713/Forside





Jeg håber i kan lide oplægget, og i skal være mere end velkomne til at skrive en kommentar til mig herinde. Det kan være ris/ ros - måske hvis i synes der er noget jeg skal have tilføjet. Alle er velkomene. 

Fortsat god aften. 

Namaste, 
Malene  

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar